Dronningborg's historie 1950-60

Set i Amtsavisen:

Første landkommune i gang med tandklinik

Tandplejeproblemet nærmer sig sin løsning i en af amtets kommuner, nærmere betegnet i to kommuner med een centralskole.
Det er kommunerne Dronningborg og Gimming-Lem, der sammen bygger en ny centralskole. Den er klar til indvie]se d.1. juli og tages i brug ved det nye skoleårs begyndelse til august.
Vi har hele tiden været klar over tandplejens store betydning, siger sognerådsformand Egil Pedersen, og nu har vi chancen for at gennemføre den. Vi bar i øjeblikket selv 312 elever, og ved skoleforbundet kommer der til skolen yderligere 85 elever fra Gimming-Lem. Da vi skulle bygge ny skole, besluttede vi at indrette specielle rum til en klinik, så når skoletandlægen begynder, får han gode forhold. Der er også indrettet et teværelset isoleret fra selve behandlingslokalet, og desuden får tandlægen et arbejds og instrumentrum m.v.
Jeg synes vi på meget fordelagtige vilkår har været i stand til at starte tandklinikken, idet dens direkte etableringsudgifter, dvs til tandlægestol, og alle de instrumenter der hører til en moderne klinik beløber sig til 20.000 kr.
Med et børneantal på 400 regner vi med at kunne klarer os med en "halv" tandlæge.
Selve kvadratmeterprisen for skolebyggeriet ligger på omkring 500 kr.

Udtaler

Sognerådsformand

Egil Pedersen

til Amtsavisen 

 

 

  

 Dronningborg Sogneråd med formand Egil Petersen for bordenden 

 

 

Bestyrelsen for den socialdemokratiske vælgerforening i

Dronningborg, ved foreningens 50 års jubilæum i 1958

Siddende fra venstre: S. Frausing, Emil Nielsen og Lejf Jensen.

Stående bagved: Børge Bager og Anton Jensen.

 

Skatterne i Dronningborg

første gang over millionen

Regnskabet for 1958-59 viser et driftsoverskud paa

149.234 kr. - Skatterne indbragte 136.000 kr. mere

end budgetteret

Dronningborg sogneraad godkendte i aftes kommunens regnskab for 1958-59, der balancerer med 1.032.341 og viser et ikke budgetteret overskud paa 149.234 kr.

Der er som budgetteret henlagt 80.000 kr. til kassebeholdningen.

Sogneraadet vedtog at henlægge 100.000 kr. af driftsoverskuddet til en udlignelsesfond til imødegaaelse af mindre gode aar.

Regnskabets største poster ser saaledes ud (tallene i parentes er fra overslaget:

I n d t æ g t e r:

Renteindtægter og renteudgifter 32.187 (l4.500).

Jorder og ejendomme minus 16.570 ( minus 14.000.)

Andre indtægter 7327 (8000) og kommunale skatter og afgifter 1.009.396 (873.242).

Udgifter:

Administrationsugifter 99.747 (85.300),

lov om offentlig forsorg 122.901 (121.400),

lov om folkeforsikring 899.000 (875.442),

andre sociale love 35.500 (30.000),

arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring 16.460 (15.000),

refusioner vedrørende sociale udgifter 682.530 (660.000),

tilskud til foreninger og institutioner 12.823 (9000),

skolevæsen 147.130 (141.400),

vejvæsen, herunder snekastning m. v., 51.422 (71.000),

brandvæsen, vand og hegnsyn 5412 (5100),

sundhedsvæsen 34.755 (29.600),

andre udgifter 33.232 (40.400),

henlæggelser til afdrag paa laan og afskrivninger 27.168 (38.100),

henlæggelse til kassebeholdningen 80.000 (80.000)

og driftsoverskud 149.234 (0).

 I sine kommentarer til regnskabet fremhævede sogneraadsformand Egil Pedersen de mange tilflyttere og den gode beskæftigelse, som de væsentligste aarsager til det store driftsoverskud, der navnlig viser sig paa den store stigning, af indbetalte skatter. Stigningen beløber sig til ca. 136.000 kr., og for 1 første gang i kommunens historie passerer denne post millionen.

Rolskov Pedersen udtrykte sin glæde over det fine regnskab og det store overskud i betragtning af den udvikling, kommunen er inde i. De skeptiske udtalelser om for meget byggeri er gjort til skamme. De sociale udgifter er ikke store, og i den gamle skole er der kun ofret det mest nødvendige. Han haabede, regnskabet maatte finde forstaaelse blandt beboerne, da pengene jo ikke er væk.

 L. Jensen mente ikke, sogneraadet kunne tage æren af det store overskud, idet det først og fremmest var tilflytterne og beskæftigelsen, der var den direkte aarsag.

 Sogneraadsformanden sluttede, med at rette en tak til kæmneren ~ og det øvrige kontorpersonale for godt og behageligt samarbejde.

 1959

Tidligere sognerådsformand,
tømrermester
M. A. R a s m u s s e n,

Teglvej 4, Dronningborg,
fylder 70 år
lørdag den 7. juni.
 

M. A. Rasmussen er fra København og kom i lære som karetmager på Lolland.

Efter et årstid som udlært svend i København kom han i 1908 til Dronningborg for at søge arbejde på Scandia.

I stedet kom han i arbejde hos sin onkel, tømrermester A. Madsen.

Rasmussen gik i tømrerlære og fik svendebrev i 1910. I 1918 startede han forretning sammen med tømrer Edvard Friis, men for nogle få år siden overtog han selv forretningen.

M. A. Rasmussen kom tidligt ind i politisk arbejde. Han var med til at starte Dronningborg socialdemokatiske forening, og han blev nedlem af sogneradet første gang i 1917 og har været der i 22 år, heraf 9 år som formand. Af andre hverv kan nævnes: medlem af skolekommisionen i 24 år, menighedsrådet 26 ar, aftenskolen 32 år, kirkegårdsudvalget for Randers og Dronningborg 12 år, igennem 4 ar forstadsakommunernes repræsentant i Teknisk skoles bestyrelse, herredsvurderingsmand for Støvring herred i 26 år, (og er det endnu), er hovedbestyrelsesmedlem i Randers amts mesterforening og er desuden kasserer i forstædernes mesterforening.

Af de mange offentlige hverv har skolesagen altid stået M.A. Rasmussen nærmest. Han fik i 1927 skolen ændret fra 6-klasset til 7-klasset, og han har varet med til at ansætte over 25 lærere ved, skolen.

Som formand for menighedsrådet var M. A. Rasmusser med til at udarbejde projekt for kirke og præstebolig, men den største cpgave i byggemæssig henseende har dog været alderdomshjemmet, for hvilket Dronningborg har høstet megen anderkendelse.

Som kommunalpolitiker har M.A. Rasmussen altid haft en særlig evne til at læse og forstå en lov og han er den mand, som altid har sagt sin mening rent ud.

Arbejdet i offentlighedens tjeneste har M. A. Rasmussen betragtet som en hobby.

Mange vil sikkert benytte 70 års dagen som anledning til at sige ham tak.