Referater / Efterår 2018 / Rahrseje / Besøg på Rahrseje 1931
                 Besøg på Rahrseje 1931


I bogen De Jyders Land  skrevet af  f Achton Friis –  dansk maler og forfatter -  lavede bl.a.  portrættegninger af  danske folketyper fandt jeg følgende indlæg - og jeg citerer!

 
Jeg kan i denne forbindelse ikke undlade at omtale mit besøg på den store landejendom Rahrseje i Randers` umiddelbare nærhed. Tilfældet førte mig derhen. Jeg havde året i forvejen på folkedanserstævnet i Skanderborg mellem en vrimmel af flere hundrede dansende fået øje på en ung pige, som forekom mig så typisk dansk, at jeg besluttede at finde ud af, hvem hun var og prøve at tegne hende. Men af mange grunde måtte det opsættes, og først længe efter fik jeg af store omveje at vide, hvem hun var – og ikke engang med sikkerhed. Jeg var derfor spændt på,  om de, der havde udpeget den omtalte gård, havde  ret. Men da jeg gjorde min entre på stedet, var hun den første jeg mødte!

Den der ikke har prøvet det, kan ikke sætte sig ind i, hvad det vil sige for en vejfarende mand at måtte komme stormende ind i intetanende godtfolks hjem og uden forberedelse anmode om at måtte portrættere et af familiens medlemmer med en offentliggørelse for øje. Jeg har aldrig vænnet mig til at tage situationen med ro, men har trods min gode samvittighed hver gang været så genert, som man drømmer, at man spadserer på åben gade i bare underbukser. Det må tyde på stor tillidsfuldhed til mig, at jeg i hundredvis af tilfælde, kun to gange har fået afslag på mine anmodninger.

At det lykkedes for mig at gøre et godt indtryk også her, hvor jeg vistnok var mere spændt end nogen sinde, viser billedet, som for øvrigt burde have været langt smukkere. Jeg husker da jeg så hende danse, tænkte jeg på Højsangen:”-- som dansen i Mahanaim”  Det gør mig ondt, at jeg ikke helt kan erobre hende for Jylland. Hendes fader, proprietær Nielsen, er sjællænder. Hendes moder er derimod indfødt vendelbo af gammel slægt; og moderens smukke mørke træk er gået i arv til den unge piges søster. Med Vendsyssel og Sjælland har i denne unge kvinde, jeg tegnede, frembragt en type, som er udpræget nordisk, forener øbopigernes ynde med nordjydernes stolte sind. Sådan kan jarledøtre have set ud.

Familiens bolig er ualmindelig smuk. Ejeren, som har boet her i femogtredive år, lod det mægtige stuehus ombygge for få år siden. Ombygningen foretoges af professor Ivar Bentsen. To af de store stuer mod haven, af hvilke en er med bjælkeloft, har ikke mindre end seks fag vinduer hver. Alt er stilfuldt og så herskabeligt som på en herregård. Her kan man virkelig tale om bondearistokrati. Men de to unge døtre må slide i husgerningen af karskens bælg, her tager alle del i gårdens røgt og hjemmets opretholdelse. De få timer jeg tilbragte inden for disse vægge, var mig til stor glæde.

Fra gårdens store, højtliggende have er en pragtfuld udsigt over det yppige fjordlandskab med de vide enge over til bakkerne på på sydsiden – et dejligt sted
 
Jeg er nogenlunde sikker på at den unge pige Gunhild Nielsen er søster til Edle Vejby Skovsgaard og søster til Frovin Vejby Nielsen

Men vi er så nået frem til året 1954 hvor mine forældre overtog Rahrseje.

Inden jeg går videre med det, føler jeg at skulle fortælle lidt om min far og mors livsforløb før dette køb.

 Billede nr. 009
 Mor og Far - Frida og Peter

Min far Peter la Cour, blev født på slægtsgården Skærsø ved Ebeltoft i 1896, og fik en solid landmandsuddanelse, med flere forvalterpladser på større gårde. I 1927 blev han forvalter hos sin bror Johannes la Cour i Pindstrup, og startede så i 1931 i tilknytning til Det danske Hedeselskab sit eget entreprenørfirma med gravning af mergel til landbruget, og det bredte sig faktisk til hele landet. Under 2’ verdenskrig etablerede far en virksomhed med gravning af brunkul i det midtjyske, en god forretning, og det fortsatte også under Koreakrigen. Sideløbende blev der også arbejdet med store kloakeringsarbejder i større bykommuner.

MEN!! Landmand af sind – og drømmen om at få sin egen gård lå stærkt hos far, så i 62/63 blev der set på mange gårde rundt i Jylland, så lillejuleaften 23 dec. 63.  Blev der skrevet under på købet af Rahrseje på Postgården i Mariager.

Og så til min mor Frida la Cour, født Lunøe i 1910

Mor var også født på landet og opvokset på gården Enslevgaard ved Grenå, og kom efter skoletiden i huset som unge piger dengang gjorde. Mor kom i huset hos min Farbror i Pindstrup som 17 årig, hvor Far var forvalter, og selvom der var 14 års aldersforskel, har der nok været lidt følelser i gang. Der gik dog et par år mere, men i maj 1931 giftede de sig. De havde selvfølgelig en drøm om at få deres eget landbrug, men i disse år var det ikke tiden at kunne det.

Så, som nævnt før etablerede de sig i Mergelselskabet, hvor mor var meget behjælpelig,  kørte rundt på cykel og tegnede landmændene ind i selskabet, og ordnede også kontorarbejdet derhjemme. I årene ind til 1940 boede familien dels i Knebel på Mols, og  i Frederikshavn. Der blev blandt andet også gravet mergel på Læsø, og mergelgraven fra den tid er nu branddam  ved byen Byrum –jeg har besøgt den!

Det var så mine forældre, og det bringer os så videre til mig.

Jeg blev født i Grenå i 1936, som lillebror til Jørgen født i 1932.

Da mine forældre i foråret 1940 flyttede til Århus i forbindelse med opstarten af virksomheden i Herningområdet med gravning af brunkul, var det de næste 14 år mit hjem. En dejlig lejlighed på 2 sal, og med elevator! Krigsårene husker jeg tydeligt – måtte flytte skole 3 gange efterhånden som tyskerne overtog dem. Bedst husker jeg 4. maj om aftenen da budskabet om freden kom. Rullegardinerne blev revet ned og brændt dagen efter den 5. maj, på pladsen foran hvor vi boede.

Jeg var meget interesseret i foto, og satsede faktisk på at det skulle være mit mål i fremtiden, men da Far så begyndte at lufte tanken om at få landbrug, lå det lige som i luften, at med den alder han havde – snart 58, skulle der jo nok være en til at overtage.

I mine barndomsår tilbragte jeg hvert år sommeren hos min Morfar på gården ved Grenå, og holdt meget af livet der, hjalp til i høst og stalde, så det blev så også den vej det gik.

Faktisk startede jeg hos min Morfar efter min realeksamen i 1953 – vi  høstede med selvbinder trukket af 3 heste, der var ikke traktor på gården.
 
 Billede nr.010
 Høst med 3 heste foran selvbinderen

Det var så lidt om familiens baggrund og så går vi tilbage til Restaurant Postgården i Mariager. Det var den 23. dec. 1953 – lillejuleaftensdag. 

Her blev handlen afsluttet med hjælp fra Ejendomshandler Ejvind Pedersen fra Ryomgård

Efter der var skrevet under på købet, og Far var glad, tog han hjem til Aarhus, hvor vi så for sidste gang holdt jul og nytår.

Den 12 januar blev lejligheden i Aarhus tømt og vi ankom til Rahrseje, og Far havde allerede ansat Forkarl, og Fodermester, så der kunne tages hånd om malkningen til Børnemælk.

Rahrseje havde sammen med gården Høgstedgård i Askildrup leverancen af børnemælk til Randers Andelsmejeri. Dette startede helt tilbage i 1939, og det indebar en meget streng kontrol af besætningen. Der var jævnligt kontrol ved Amtsdyrlægen, og hvis en ko havde infektion i mælken, måtte denne ikke leveres til mejeriet.

Malkningen foregik med datidens malkemaskiner, og mælken blev så hældt direkte over køleanlægget, hvor fodermesternes kone, eller afløser, så tappede mælken på ½ liters flasker, og der påsættes kapsler mærket med den aktuelle ugedag. Mælken fra aftenmalkningen kommer i kølerum og efter morgenmalkningen, læsses al mælken på vogn og køres med traktor til mejeriet.

Og så kommer vi til den 13 januar om morgenen kl. seks. Afgang med mælken med Nuffiled traktoren spændt for, men halvvejs nede af indkørslen løb traktoren tør for benzin, og hvad gør man så!! Ja, far havde en Vauxhall fra 1950, så den kunne rumme

5-6 kasser, og det vakte godt nok lidt latter og bemærkninger da Far kom derind.

”Nå er det børnemælken fra Rahrseje?”, så det var en speciel start på driften.

Fremover gik det normalt, men lidt specielt i dag at tænke på kørslen til mejeriet i St. Voldgade, gennem Østergade over Frederiks Plads og videre gennem Houmeden og så ind til de ventende mælkevogne, - mange trukket af heste.

Jeg fik traktorkørekort som 17 årig, og efter mælken var afleveret og de rene tomme flasker var læsset på, kørte jeg 2 gange om ugen op på bryggeriet Thor, hvor jeg skulle hente et bestemt antal skovle mask på vognen. Det var foder til besætningen der hjemme på gården. Når de var kommet på vognen kom bryggeriarbejderen og tog mig med ned i bryggeriet, og så fik jeg 1 måske 2 kolde Thor, så det var en speciel start på dagen inden morgenmaden derhjemme. 

Lidt mere om leverancen af børnemælk – når jordbær sæsonen  kom på, var der næsten aldrig børnemælk nok, den øverste del i flasken, var jo ren fløde, så der var rift om det.
 

 Billede nr. 11
 Der pløjes med Ferguson traktor 


 Billede nr. 12
 Der sås med radsåmaskine 


 Billede 013
 Der høstes nu med traktor


 Billede nr. 15
 Negene sættes sammen i roder.

 
 Billede nr. 016
 Høstakke i Torupdal, som ser næsten sådan ud i dag!


 Billede nr. 017
 Køer tygger drøv - også i Torupdal.


 Billede nr. 031
 Køerne hentes hjem fra Torupdal gennem Koløkken nord for Tjærbyvej.


   Billede nr. 18
 Leo og Mogens læsser roetoppe. Mogens på vognen.


 Billede nr. 019
 Skål Leo! - Skål Mogens!


 Billede nr. 020
 Lucerne høstes - bemærk hestevogn på Udbyhøjvej.

Det første år, altså 1954, var jeg hjemme på Rahrseje indtil november, hvor jeg så startede min første elevplads på gården Christiansminde ved Horsens. Min far kørte mig derned, og Proprietær Pedersen, sagde ved min ankomst, at han havde besluttet at jeg skulle vær 1 elev, hvilket betød 2 ting. At køre med nr. 1 hestene, og at vække alle om morgenen kl. seks , vi var 8 elever plus forvalteren,  og det gjorde, at jeg den første nat ikke sov særlig godt, og så kom til at vække folkene en time for tidligt. Det var ikke alle der opdagede det, før de stod i vaskerummet og forvalteren reagerede. Det skete ikke mere. 

Hjemme på Rahrseje  gik  far i gang med flere tiltag, der blev lavet en flot rund port i den store stråtækte lade, hvor der også senere blev indrettet svinestald.

Der blev bygget en stor lade øst for den gamle lade, hvor der de første år blev tærsket korn på et Dronningborg tærskeværk, senere da der kom mejetærsker på gården, blev der indrettet tørreri og siloer, og kværn, hvor vi tilberedte foderet til svinene.

Mod nord blev det også til et dejligt stort maskinhus med traktorgarager og værksted.
 

 Billede 021
 Stuehuset med det store valdnøddetræ set fra gårdspladsen.

 
 Billede 030
 Mor fodrer hønsene.


 Billede 032
 Far ser til ungkreaturerne i engen


 Billede nr.033
 Engen kan nu dyrkes. Pumpehuset kan ses endnu på diget med lodsstien.


Næste afsnit: Stuehuset