Historiske Steder / Historiske steder: Oversigt / Hultens Skjortefabrik
Hultèns Skjortefabrik
                      Historien om S.E. Hulténs Skjortefabrik
                          Randers Amtsavis Lørdag  17. Oktober 2020
Lokalhistorisk
John Jensen, Randers Stadsarkiv
20.Oktober 1930 kunne man læse denne annonce i Randers Dagblad:
"Herved tillader jeg mig at meddele Dem, at jeg har aabnet et Haandskrædderi Østergade Nr.5. Jeg har for at fremhæve det haandværksmæssige Arbejde i mit vindue Østergade 5 fremlagt nogle Arbejdsprøver fra mit værksted og De kan her ved Selvsyn konstatere Kvaliteten af det indvendige Arbejde i Deres Klædning.
Trods den høje Standard af Varerne og det personlige udførte Arbejde - dog populære Priser. Svend Erik Hultén"

Svend Erik Hultén blev født 3.juni 1907 på Fredriksberg. Han giftede
sig i København 11. juni 1930 med Signe Elvira. De fik 3 børn, hvoraf det ene døde som 6-årig. I 1937 flyttede familien til Randers, hvor de bosatte sig på Bækkelundsvej.
Hultèn havde mange interesser som for eksempel porcelænsmaling og bogbinderi. Interessen for at male begyndte som 10-årig. På en forretningsrejse til København viste han sit maleri til skuespilleren Ib Schönberg i hans rolle i Cafè Paradis. Både Schönberg og ASA-film blebv så begejstrede for maleriet, at ASA købte det og hængte det op i deres biograf Kino-Palæets foyer.
Men i Randers var Hultèn kendt for at sy skjorter.

Leverandør til dragonerne
I sin nyåbnede forretning i Østergade fik Hultèn hurtigt kontakt til militærtet, da de mange dragonofficerer fik syet deres blå toradede gallauniformer hos ham. Hultèn blev i Østergade til opmkring 1945, hvor han flyttede til Rådhustorvet 3. Omkring 1950 gav han militæret tilbud på uldne kakislips, og han fik ordren. Senere fik han accepteret et tilbud på syning af militære skjorter.
Lokalerne på Rådhustorvet blev herefter for små, og fra 1. juli 1954 lejede han en 160 m2 kælder hos grosserer Bluhme på Skolevej 3 og indkøbte maskiner og uddannede syersker. Men der skulle mange penge til. Banken hjalp det, de måtte og Randers Investeringssalskab bidrog med maximumbeløbet, 23.000 kroner.

Rådhustorvet
Håndskræderiet på Rådhustorvet. Foto Johan Christensen/Randers Stadsarkiv

Skjorteringen
Her kunne hans skjortering cirka hvert andet minut producere en skjorte til militæret, 250 skjorter om dagen - 1350 om ugen. En skjortering er en kombination af maskinkraft og håndarbejde. Når man kommer et stykke kakistof ind i den ene ende, kommer der hvert andet minut en helt ny militærskjorte med skulderstropper , brystlommer og det hele, ud af den anden ende. Sidste led i kæden er den unge oige, der syer knapper i. 
Men før han kunne begynde på serieproduktionen, skulle hans prøveskjorte godkendes. Godkendelsen kom den 2.september. I ventetiden havde Hultèn fremstiillet 2000 lotte-overtræksdragter og 7000 par gymnastikbukser, som han havde fået bestilling på.
Den første uge producerede han kun 500 skjorter, snart kom han op opå 1200 stk, og efter nytår nåede kan 1350 skjorter om ugen. I begyndelsen af 1955 fik han ordre på 50.000, som blev effektureret på mindre end et år.

Bukseproducent
På Skolevej gik Hultèn også i gang med at producere bukser. Når de 25 unge piger, der lavede sskjorter, gik hjem klokken. 16:45. kom der 10 nye piger for at sy bukser.
Hultèn blev kun få år på Skolevej, før han flyttede virksomheden til Klostervej i Dronningborg.

Fabrikken på Klostervej
I april 1959  foretog fabrikken en udvidelse, der bragte kapaciteten op på 500 skjorter om dagen. Militæret var stadig den primære kunde, men da der begyndte at komme flere ordre til det almindelige salgsmarked, anskaffede Hultèn en del nye maskiner, spå der nu var 60 i alt, hvoraf de 20 var special-maskiner, blandt andet en fuldautomatisk maskine til presning af flipper. Der blev også oprettet et demonstrationslokale, hvor direktionen kunne føre forhandlinger, og købere kunne præsenteress for fabrikkens produktion . Inden en skjorte forlod virksomheden, skulle den synes iog godkendes af Hultèns hustru, Signe. Herefter blev skjorterne pakket i pakker med 50 i hver, som blev kørt til Tøjhuset på Udbyhøjvej. Det var også her, varen
e til produktionen af skjorterne blev opbevaret.

Kongelig Leverandør
I begyndelsen af 1960´erne fik Hultèn en henvendelse fra Frederik 9. Kongen havde lagt mærke til en skjorte, som hans kommandørkaptajn gik i, og som Hultèn havde syet . Kongen prøvede den og befandt sig godt i den. Hidtil havde han fået sine skjorter syet i Rom. Hultèn rejste til København for at tage mål  og leverede herefter flere skjorter til Kongen. Skjorterne var lavet af batist, som blev impoteret fra London. Også dronning Ingrid var kunde hos Hultèn, idet hun i 1965 bestilte en hvid frakke i Haris-tweed. Da prinsesse Anne-Marie og kong Konstantin i 1964 skulle giftes i Athen, syede Hultèn 350 kadetjakker og 50 officersjakker. 

Nye markeder
Produktionen til militæret og søværnet ophørte og Hultèn og de 90 medarbejdere koncentrerede sig derefter udelukkende om damekonfektion, dragter, frakker, bluser og så videre, af hvilke han producerede cirka 150 om dagen. Da fabrikken var lukket om lørdagen, besluttede Hultèn i 1963, at han ville bruge denne  dag til at arbejde i et nyoprettet håndskrædderi. I 1966 udvidede fabrikken med kælderetagen, der tidligere havde været snedkerværksted. Her blev der plads til flere 18 meter lange borde til tilskærerne. 

Betalingsstandsningen
Det sidste vi finder om virksomheden, er i Randers Amtsavis24. september 1975, hvor blandt andet står. "I løbet af 14 dage er det afklaret  om konfektionsfabrikken S. E. Hultèn  i Dronningborg kan køre videre. Virksomheden har netop standset betalingerne, som en ændring i konkursloven nu åbner adgang til med det formål at opnå en ordning med kreditorene. Firmaet er kommet i den paradoksale situation, selv om det ligger inde med ordrer på arbejde et halvt år frem i tiden, og der er nok at bestille for de ca. 65 ansatte". Hultèn forklarede, at det var afviklingen af gæld på 14.000-15.000 kroner om ugen i form af kildeskat og moms, der var hovedårsagen til problemerne. De. 3. oktober 1975 fik fabrikkens medarbejderemed meddelse om, at pouduktionen var stoppet.

Sønnen overtager
Den 24. januar 1976 kunne man læse i avisen, at Svend Erik Hultèns søn, Henning, købte konfektionsfabrikken på Klostervej på en tvangaauktion. 35 syersker skulle nu fremstille skjorter, bluser og anden form for konfektion. Siden lukningen havde Henning Hultèn haft produktionen i gang i lejede lokaler hos Artur Hansens konfektionsfabrik på Nattergalevej.


Webmaster skriver 2021:"Det vil være en stor glæde, hvis der skulle være en eller flere syerskere, som har været på fabrikken og som måske havde lyst til at skrive lidt eller meget om at arbejde på skjortefabrikken på Klostervej
Jeg kom en del på fabrikken, da min mor bestyrede kantinen i mange år, og jeg kom der hver dag med brød fra Bagermester Henriksen, havde jeg den store glæde og fornøjelse, at lære nogle af pigerne at kende, så hvis Inger, Ulla og Lis (jeg har fåert sovet ud), Sonja, Elly + flere hvis navn jeg er usikker på, så vil det glæde mig at høre fra jer og I må gerne benytte kontakt formularen, som I kan finde her
Hilsen Vagn"