Referater / Forår 2019 / Historier fra de Nedre Byer
                Jean Seeberg fortæller ...

Jean Seeberg har som dreng i lastbil kørt mælketur med sin far Knud Sørensen fra Albæk og ind til Randers Andelsmejeri.
 Jean + Knud Sørensen


Sidste mælkeafhentning var på Teglvej.
 De nedre byer - lastbil

Min fars lastbil som blev benyttet af
modstandsbevægelsen til transport af nedkastet
våben og sprængstof. F.eks. en modtageplads i
skoven ved Østrup. Efterfølgende kørte han det ind
til Randers hvor det blev gemt på depoter.
 
 

Ny folder fortæller De nedre Byers historie

De nedre byer - Vestrup 
 Under arbejdet med folderen blev det også til to udflugter gennem området for at fortælle om arbejdet og hente nye historier fra borgerne. 


Der er netop udkommet en ny folder om Tjærby, Vestrup, Albæk og Østrup. Folderen er tænkt som et lille opslagsværk, hvor man fra cykel eller bil bliver guidet gennem De nedre Byer.
Folderen er en del af Albæks LAG-projekt »Udvikling i Albæk gennem historie, leg og motion«, der også omfattede bålhytte, legeplads, udendørs fitness, IT-café og genbrugsbibliotek. Projektet er blevet støttet med midler fra EU's landdistriktspulje, Randers Kommune og Elro-fonden.
Den guidede starter i Tjærby, går videre til Vestrup og igen videre til Albæk, hvor der slås lidt krøller omkring kirken. Herefter fortsættes gennem Albæk ud ad Nedre Vej til endnu en krølle ved de små sommerhuse i Svinget. Til slut kører man gennem Østrupskoven og op ad bakken for at ende i Østrup. Som perler på en snor fra Tjærby over Vestrup til Albæk ligger store firlængede gårde med brede enge ned mod Randers Fjord. Der er mange smukke kig gennem gårdenes porte. På højdedraget ligger Østrup med vidt udsyn mod fjorden, Djursland og Randers. Her lå engang en borg i mere end 400 år, og sporene kan stadig ses. Grundstenene for de store gårde i De nedre Byer er lagt i middelalderen.
Størsteparten af det omfattende arbejde med folderen er udført af et par lokale historieinteresserede frivillige. Jean Seeberg fra Albæk har bidraget med oplysninger. Historiker Mathilde Storvang fra Randers Stadsarkiv har været med som sparringspartner. Folderen er husstandsomdelt i De nedre Byer, men er også for de turister, der besøger området. Folderen kan fås hos Visit Randers.
                                                      

pcb                             Randers Amtsavis