Referater / Forår 2014 / Dronningborg Brande
 
               Dronningborg Brande

                         Ove Bagger Hansen


Jeg kan vil knap tillade mig at kalde mig ”Dronningborger”,  Da vi i forbindelse med kommunens udstykning af godt 100 grunde ovenfor Rismølleskolen, i efteråret 1965. købte grund, byggede hus og flyttede ind 1 maj 1966.

Først lidt om mig selv. Jeg blev ansat på lageret ved S.C.Sørensen Jern & Stål, 1 maj 1961, blev ansat som deltidsbrandmand ved Randers kommunale brandvæsen 1 april 1971.

Falcks Redningskorps stod for brandslukningen, brandslukningen blev primært foretaget af de fastansatte reddere.
Fra 1974 blev de deltidsansatte overført fra Rander kommune til Falck.

1 marts 1977 blev jeg fastansat som redder ved Falck. Jeg kørte som redder i 10 år. Blev vagthavende 1 august 1987, var det i nogle år. Sluttede af l. juni 2001 efter at have været områdevagthavende, med st. Ørsted som sidebeskæftigelse. 

Da jeg blev spurgt om jeg ville fortælle om brande i Dronningborg. Fra min tid ved Falcks Redningskorps, måtte jeg vride hjernen lidt.

Det var ikke mange brande jeg kunne komme på. Ud over de nedenfor nævnte har jeg kun været til brand på et værelse i en villa, og en naturbrand nedenfor kolonihaverne ved ”Slagter engen”. Desuden udbrændte natten den 24. maj 1989, en af de hedengangne ”Elletter” Det var på Udbyhøjvej, der hvor Tjærbyvang nu går fra.

Da vi kom frem var der stort stort set kun en sodet plet og et batteri tilbage.

Dronningborg kan jo på ingen måde kaldes belastet, hverken med hensyn til brande eller andre alvorlige ting.

Vedr. brand ved Chr. Boldsen i Toldbodgade 24. august 1976. kl. 20.55
Denne brand har kun indirekte noget med Dronningborg at gøre.

Den opstod en dejlig sommeraften, i en periode hvor Falck i forvejen var belastet af en forfærdelig masse markbrande. 
Branden blev opdaget ved at nogle forbipasserende kunne se ildskær i ovenlysvinduerne.

Da Falck kom frem med to køretøjer, kunne de straks se at der ville blive tale om en storbrand.

Der blev straks rekvireret assistance fra Falck i Århus og Hobro. Desuden fra Civilforsvaret i Randers.

Toldkammeret var også stærkt truet, en overgang var der ild i tagudhænget. Desuden måtte tanke på den sydlige side af Toldbodgade køles, på grund af strålevarme.

Nysgerrige tilskuere var der ikke mange problemer med, de holdt sig pænt på afstand. Årsagen var at en del trykflasker sprang, det er en effektiv måde at skabe plads på. 

Ved branden skete der iflg. Randers Amtsavis skader for omkring 10 millioner kr. Det var mange penge dengang.

Chr. Boldsen havde på det tidspunkt, nogle lagerhaller på den sydlige side af Toldbodgade i Dronningborg. Man benyttede lejligheden til at samle hele Randers afd. der.

Vedr. brand Avery, mandag den 5 marts 1979.

 Om morgenen lidt før vagtskifte kørte 1. udrykning til en opgave syd for Randersbro.

 Kort efter indløb der melding om at der på etiketfabrikken Avery, var brand i noget magnesium.

Udrykningslederen viste at der ikke måtte bruges vand til slukningen da vandet spaltes og vil give yderligere næring til ilden. Der skulle bruges special pulver, men det havde hverken virksomheden eller Falck. ??? Man medbragte en alm. 250 kg pulverhænger.

Det magnesium der brændte var affald i form af spåner, fra fremstilling af forme til produktionen. Det ideelle slukningsmiddel er tørt sand. 

Ved ankomst viste det sig at brænde inde i et mindre rum midt i en hal, med halvfabrikata. Der var stablet op, til 1 mtr. under loftet. Det var ikke muligt at skaffe tørt sand, så man forsøgte sig med det næstbedste, vådt sand.
Det var ikke nok, hvorfor man prøvede med 1 stk. 12 kg,s pulverslukker. Det havde nogen effekt, hvorfor man besluttede at bruge 250 kg,s pulverslukkeren.

Branden havde i mellemtiden udviklet sig en hel del, og tyk sort røg var ved at bygge sig op oppe under loftet. Det var før det blev moderne med ventilations vinduer i taget.
Der var stadig god sigt ved gulvet, men pludselig begyndte det at buldre, nærmest som et rumlende tordenbrag.

Første røgdykkerhold som var inde i rummet hvor ilden var opstået, og ikke var klar over faren, blev lynhurtigt evakueret. Et øjeblik efter skete der overtænding af hele hallen.

Medens alt dette var foregået var der for en sikkerheds skyld etableret vandforsyning fra nærmeste brandhane, og flere C strålerør var klar. Man koncentrerede sig nu om at forhindre spredning af ilden til de øvrige haller som var sammenbygget med den brændende.

På et tidspunkt lød der et øredøvende brag, det var trykflasken med drivmiddel til 250 kg.s pulverslukkeren som eksploderede. Den havde man ikke nået at få med ud, så den udbrændte også.

Heldigvis kom ingen personer til skade ved branden.

Jeg deltog ikke ved branden, men Falck fik opgaven med at renovere de forskellige forme, værktøjer etc. Der sker jo typisk det ved en brand, at der dannes forskellige restprodukter. Altid sod, ofte saltsyre etc..

Bliver der ikke gjort noget, vil de materialer restprodukterne er kommet i kontakt med, i løbet af kort tid blive 100 % ubrugelige. 

Da de daglige opgaver på st. skulle passes var der meget overarbejde. Det tog ca. 14 dage før vi var færdige. Avery var allerede få dage efter branden i fuld gang igen, bl.a. i en nærliggende hal.
Tab i forbindelse med branden ved jeg intet om. 

Vedr. mindre brand på Rismøllegården ca. 1980.
Det var en dejlig sommer søndag, lidt over middag da alarmen gik. Ved ankomst med 1. min. udrykningen kunne vi konstatere en del røgudvikling fra en stor baggang.

Jeg var første røgdykker på sprøjten. Da der var meget kraftig sort røg, var det ned på navlen og så krybe fra for at finde arnestedet. Vi kunne ikke se nogen ild, men jeg fandt et håndtag til en dør og regnede med at komme ind i et nyt rum. Det endte med vi lå og rodede rundt, i en eller anden form for kosteskab. 

Men vi fandt da hvor det ulmede og fik luftet ud.
Som jeg husker det var der kun tale om røgskade.  

Vedr. brand i annekset på Højriis 26-4 1988 kl. 02.18.
Ved pågældende brand var 1. og 2. slukningstog, med i alt 12 mand tidligere på natten kørt til Harald Nielsens møbelfabrik på Haraldsvej i Kristrup, møbelfabrikken nedbrændte stort set.

Jeg blev kaldt hjemmefra til 5. min. udrykning fra Falck stationen. Meldingen lød på brand i Højriis. Jeg kørte med 3. og sidste slukningstog, bestående af sprøjte, tankvogn og 5 mand.

Ved ankomst stod ilden ud af et vindue mod øst, i annekset ved Højriis. Der var på grund af vindretningen ingen særlig fare for at ilden skulle brede sig til selve Højriis.

Vi skaffede os adgang til annekset gennem den normale dør fra syd, samt en nordlig indgang.
Der blev indsat to mand fra hver sin ende med C-strålerør, svarende til, op til 200 ltr. vand pr minut.
Efter nogen tid var ilden nedkæmpet, dog blev det ligesom ved at bluse op i det fjerneste nordlige hjørne, så det fik lidt godt med vand, af holdet i det sydlige hjørne.
Efterfølgende viste det sig at være skæret fra det nordlige holds håndlygter. Så der var nogle dyngvåde brandmænd der brokkede sig gevaldigt. 

Det blev næsten morgen før vi fik ryddet lokalet for rester af inventar.
Højriis tilhørte på det tidspunkt Randers kommune. I selve Højriis var der bl.a. bibliotek.
Annekset lige ved siden af blev brugt af forskellige foreninger, til møder etc.
Rummet ilden var opstået i, led stor brand og vandskade. Men blev efterfølgende fuldstændig renoveret af kommunen.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
 
 







 
   










Referaterne er tekster og billeder,

oplægsholderne har benyttet
ved foreningens arrangementer