Vatfabrikken på Benzonvej
![Tekst](/uf/110000_119999/115476/L/2a10c4edae7908c34e1cff6c1b2671b6.jpg) |
Uddrag fra Dagbog IV |
Manden for det hele, Svend Johansen med fabrikkens hovedprodukt en vatpels til møbelpolsterbrug i favnen' |
|
![vat 6 uden tekst](/uf/110000_119999/115476/L/01dbeee96ecd44822c6b8cef69b19c8b.jpg) |
Henning Andersen – det er ham, der på øjemål kan bedømme, hvor meget en vatpels vejer. Her er han i gang med at valse pelsen ud med en håndtromle, hvorefter vattet kortes af til den størrelse (opgjort i vægt), som møbelpolstreren har bestilt. |
|
Sådan laves vat. Vi begynder fra venstre, hvor de op plukkede kluderester løber ind mellem kartemaskinens mange valser. Til højre kommer det kartede materiale ud og løber som tynde florlag - det ene over det andet – op på den store valse yderst til højre. |
Arne Ree Holtz skriver;
Husker tydeligt da fabrikken brændte.
Johnny Schneider Damholdt skriver:
Arne Ree Holtz hvad årstal var det???
Arne Ree Holtz skriver:
Johnny Schneider Damholdt husker ikke årstal var kun en bette knægt da det skete
Søren Daniel Jacobsen skriver:
Arne Ree Holtz ja, I boede lige bagved.
Søren Daniel Jacobsen skriver:
Vat Johansen kaldte vi ham.
Familien boede i Østerport på Udbyhøjvej.
Bo Bisgaard skriver:
Vatuglen
Svend Melholt skriver:
En lidt vattet beretning. Men interessent.