|
|
|
|
|
|
Dronnningborg Sognegård
|
|
Søndag, den 17. april 1994 indviede Dronningborg og Gimming sogne den nye sognegård ved Drnnningborg kirke. I overført betydning betød det kronen på værket, - Dmnningborg menighedsråd anvender Dronning Dorotheas krone som bomærke, - Og samtidigt belønningen for et mangeårigt arbejde hen mod dette hus, til afløsning af de trange og uhensigtsmæssige lokaler under præsteboligen. Forudgående var etagearealet fastlagt til 240 m2. Det skrånende terræn muliggjorde herudover redskabsrum, frokostly og aftrædelsesfaciliteter m.v. til gartneren i underetagen. Et givende og godt samarbejde mellem menighedsrådenes byggeudvalg og teknikerne førte til det færdige resultat, hvor man i arbejdsperioden tilstræbte fastholdelse af nogle få og klare forudsætninger om kvalitet og smukkest mulig tilpasning til de eksisterende forhold. Både kirke og præstebolig har en markant bygningsmæssig øst-vest orientering på den store grund ved hjørnet af Egholmsvej og Dronningborg Boulevard, hvorfor den nye bygning, som den tredie og som pendent til denne virkning. Ved placeringen er samtidig opnået udnyttelse af den eksisterende parkeringsplads centralt for alle huse. Terrænet skråner overalt bort fra kirken og parkeringspladsen, hvilket som foran nævnt er udnyttet til de fornødne redskabs og gartnerfaciliteter. Sammen med den eksisterende beplantning af træer, er sognegården søgt tilpasset kirken og præsteboligen, stilfærdig, men således, at det alligevel støtter og fremhæver området og dets betydning. Med sine to parallelt forskudte bygningslegemer er de væsentligste forudsætninger og kvaliteter opnået, også således, at der er en rimelig nem og naturlig mulighed for udvidelse med endnu en konfirmationsstue, såfremt sognets størrelse ad åre vil medføre et behov herfor. Bygningen indeholder et centralt forbindelsesområde, som planfunktionelt delvis medvirker til stor runflexibilitet. Kirken er opført i 1953-54, og fik tilført sit tårn i 1968-69, i røde tegl og blådæmpede tagtegl. Præsteboligen er fra 1956 i gule mursten og røde tagtegl. Sognegården forholder sig da til disse to bygninger, ved sin øst-vestlige placering, ved sine røde mursten og ved sit tag, med blåglaserede tagtegl, men tilstræber sin egen styrke og nutidig særkende. I interiøret er også traditionelle materialer fremherskende. Loftprofilet i det sydligste bygningslegeme har en rumlig konstruktion, som medgiver lofthøjde i forsamlingsrammerne. Det første byggemøde afholdtes den 19 august 1993 og efter en til tider utrolig våd byggeperiode, afleverede en samling elskværdige og dygtige håndværkere huset den 24 marts 1994.
De samlede udgifter beløb sig til ca. kr. 4.000.000
Byggeudvalget lededes af Marie Langbo, med Vognsen rådgivende ingeniører og arkitekter m.a.a. Sv. Aage Kierkegaard, som tekniker.
|
|
|
|
|
|
|
|