|
|
|
|
|
|
Krigen 1940 - 1945
DEM VI MÅSKE IKKE TÆNKER OVER
I forbindelse med 75 året for Danmarks befrielse vil jeg fortælle lidt om gamle kolleger ved Jydsk Telefon, som deltog i modstandsarbejdet under besættelsen, herunder montør Jensen på Teglvej
Jean Seeberg
Min far Knud Sørensen, senere Seeberg, var vognmand i Albæk, og kørte hver morgen ind til Randers med mælk til Randers Andelsmejeri.
Min fars lastbil som blev benyttet af modstandsbevægelsen til transport af nedkastet våben og sprængstof. F.eks. en modtageplads i skoven ved Østrup. Efterfølgende kørte han det ind til Randers hvor det blev gemt på depoter. |
|
Den sidste vi hentede mælk hos, var montør Jensen, som boede i en villa for enden af Teglvej i Dronningborg. Han havde to køer som han malkede. Om sommeren, gik de og græssede under træerne på hans store grund med æbletræer. Far fortalte hvordan han blev taget af tyskerne, men inden havde han nået at smide en del kompromitterende i et vandhul foran huset. Han kom i forhør og blev tortureret, hvilket kan være årsag til tyskerne om eftermiddagen kom tilbage og brød en væg ned i kælderen, hvor de fandt et skjult våbendepot.
Montør Jensen, eller Niels Jensen som han hed, kom efterfølgende til Frøslev, hvor han sad indtil krigens afslutning, og var efterfølgende pensioneret pga. de skader han var forvoldt under torturen. Jeg fandt først mange år senere ud af hvorfor han blev kaldt montør Jensen, for da jeg blev ansat i 1977 ved Jydsk Telefon, hang der et gammelt gruppefoto af montørstaben i 1943, og der var montør Jensen. Det ser dog ud til han på det tidspunkt var lagermand. Nu er jeg ved at samle oplysninger om FDF i Randers under besættelsen, og ville samtidig se om jeg kunne finde ud af mere om Montør Jensen. Jeg fandt ud af Jensen blev arresteret for deltagelse i modstandsarbejdet.
|
|
Begrundelse: Transport, og opbevaring af våben og sprængstof, men han havde også arbejdet med telefonaflytning og havde forberedt afbrydelser af telefonforbindelserne i tilfælde af invasion. Niels Jensen var ikke den eneste af montørerne i Randers, der havde deltaget, 5 andre havde også deltaget, og var som Niels blevet arresteret,på en, og sendt til Frøslev, hvor han ankom den 21.10.1944
De øvrige telefonkolleger, som var i samme gruppe
Hans Carl Lauritz Christensen, Telefonmester i Randers, Nørre Alle 11, Randers.
Han havde også deltaget aktivt i våbentransport, og ligeledes forberedt afbrydelser af
telefonforbindelserne i tilfælde af invasion. Ankom til Frøslev 22.11.1944
|
|
Peter Frederik Lassen, Overmontør, Fuglebakken 12, Randers.
Arresteret for deltagelse
i modstandsarbejdet. Begrundelse: Forstyrrelser på telefonkabler. Anholdt den
14.10.1944. Var anbragt i Frøslev fra 21.10.1944 til 05.05.1945
|
|
Albert Hans Jacobsen, Centralmekaniker Rejersensvej, Randers
Modstandsaktivitet:
Våbentransport. Almene illegale aktiviteter. Arresteret 14.10.1944 for deltagelse i modstandsarbejdet. Begrundelse: ”Ødelagt telefonkabler” Var i Frøslev den 21.10.1944
|
|
Marius Christensen Mariager Centralmekaniker. Prins Ottos vej 9, Randers . Almen illegal aktivitet, Telefonaflytning, Havde forberedt af telefonforbindelserne i tilfælde af
invasion. Arresteret for deltagelse i modstandsarbejdet. Begrundelse: ”Forstyrrelser på telefonnettet” Arresteret 14.10.1944 Ankom til Frøslev 20.10.1944. Boede i barak H11 stue 14.
|
|
Svend Erik Nielsen
Telefonarbejder, var den eneste der ikke blev taget af tyskerne. Han boede på Hjørnet af Fabersvej og Vester Allé. Han nåede at flygte, gik under jorden og fortsatte
det illegale arbejde i Århus indtil krigen var slut.
|
|
Hertha Bentzen
Kontroltelefonistinde på telefoncentralen i Randers er også en af dem som fortjener at blive bemærket.
Hertha som var ugift, 52 år gammel blev taget af tyskerne for arbejdet med illegale blade i Randers, dømt og sendt til Frøslev, hvorfra hun senere blev deporteret til den tyske KZlejr Ravensbrück den 21.december 1943 og fik fangenummer 25.689. I februar 1944 deporteret videre til Majdanek ved
Lublin og derfra sendt til Auschwitz, hvor hun ankom den 15.april 1944 og fik her fangenummer 78.216 men blot få dage efter den 18. april døde hun af et hjertetilfælde.
Familien og Herthas læge have ansøgt om at få hende hjem til Danmark eller i det mindste fik en nødvendig medicinsk
behandling, men først den 12. juni 1944 kom der en meddelelse fra det tyske sikkerhedspoliti med teksten:
”Hertha Bentzen er ifølge meddelelse fra koncentrationslejren Aushwitz, hvortil hun blev deporteret, død af et hjerteinfarkt på sygereviret den 5/5 1944. På statens bekostning blev liget
straks efter kremeret og bisat på et daværende urnegravsted”.
Om Hertha er død den 18. april eller 5. maj 1944 finder vi nok aldrig ud af, men på mindetavlen på Randers Nordre har man skrevet den 5. maj som dødsdagen.
|
|
I forbindelse med Telefongruppen i Randers nævner Peter Lassen ogsået andet medlem af gruppen, som ikke ser ud til at være
telefonmontør, men ung student.
Det er Jens Marius Jespersen, født den 7.04.1925, som boede
Stenaltvej 3, Dronningborg, Randers.
Modstandsaktivitet: Jerrnbanesabotage. Militærgruppe.Modtagegruppe. Sabotage
Man kan læse om Jens og de øvrige modstandsfolk på Modstandsdatabasen: http://modstand.natmus.dk/
|
|
Jean Seeberg:
Det var en lille historie, men det samme hændte mange flere danskere og giver stof til eftertanke næste gang man se på ”glemt/overset” gammelt gruppefoto på sin arbejdsplads, eller en af de mange mindetavler og sten rundt i landet.
Nu sidder jeg så og gennemgår gamle aviser fra under og efter krigen, som man kan finde online på: http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis
Hvilket jeg kun kan anbefale.
Her finder jeg i Socialdemokraten fra den 29. maj 1945 en helsides artikel hvor Overmontør Peter Frederik Lassen fortæller om modstandsgruppen som han og hans telefon kolleger er med i, inkl. Montør Jensen på Teglvej.
Her kan man læse om de grufuldheder som montør Jensen var igennem, og årsag til han efter krigen blev pensioneret. Jeg vil ikke genskrive artiklen, men medsender den, så I selv kan læse den.
|
|
|
|
|
|
|
|