DANARGRUNDEN
Teglværk – Landbrugsmaskiner - Radiatorer
Arbejde på Danar (1956-1980)
Da Danar/Dronningborg kom på danmarkskortet!
Preben Glerup og Ib Trankjær
Torsdag 20. februar kl. 19 – 21 2014 Sognegården Dronningborg
Dronningborg centrum i 1900-tallet
- en udviklingshistorie Ib Trankjær
Beboelsen Dronningeparken og Netto ligger i dag, hvor radiatorfabrikken Danar oprindelig lå – i centrum af Dronningborg. Men hvorfor hedder vejen mod vest Teglvej (blå)?
|
Dronningborg centrum 1967 Foto Kaj Grosen |
Dronningborg Distrikt
Omkring 1900 var Dronningborg et landsbyområde – dog præget af begyndende industri –
Dronningborg Maskinfabrik og Scandia.
I ”Kongeriget Danmark (1898 – 1906)” kan vi om Dronningborg Distrikt læse:
De højtliggende jævne Jorder ere lermuldede.
Befolkningen:
1801: 72 1890: 192 1901: 590
I 1890 boede Befolkningen i 32 Gårde og Huse.
Erhverv 1890:
19 levede af immat. Virksomhed
108 af Jordbrug
2 af Gartneri
35 af Industri
24 af Daglejervirksomhed
4 af deres Midler
Også dyrene blev talt.
Kreaturhold 1898:
66 Heste, 277 stkr. Hornkvæg,
122 Faar, 59 Svin og 9 Geder
Siden 1895 er opført en Del Huse, til dels beboet af Arbejdere på Fabrikken Scandia, som nu ligger i Distriktet, med Skole.
Sognet Thorupkjær, Huse med Forsamlingshus (opf. 1894).
Forsamlingshuset ligger fortsat på Øster Tværvej.
Endelig nævnes de to parceller af Bjellerup Ladegård:
Hovedgaarden Dronningborg og et Teglværk.
Hovedgaarden Bjellerup Ladegaard med Teglværk.
Dronningborg Hovedgaard
|
Hadsundbanen |
Bjellerupgårdene
I 1896 købte Etatsråd M. C. Ankerstjerne Bjellerup Ladegård og Lille Bjellerup. Det blev antydet, at købet hang sammen med viden om, at Scandia skulle flytte ud til Dronningborg. Her kunne fabrikken få brug for jord fra Bjellerupgårdene.
Bjellerup Teglværk
I 1898 anlagde Ankerstjerne Bjellerup Teglværk øst for Teglvej – deraf vejens navn. Leret blev gravet frem, hvor Rismølleskolens boldbane nu ligger.
På billedet, der er taget fra nord, kan ses resterne af lergraven. Desuden er det tydeligt, at Dronningborg endnu i midten af 1900-tallet var et landområde.
Da vi ikke har et billede af det gamle Bjellerup Teglværk vises et billede fra et andet teglværk.
På billedet kan ses, hvordan heste blev brugt i arbejdet med at transportere leret. I baggrunden behandles leret ved at en hest trækker en form for blander rundt.
Det bløde fugtige ler blev formet som de velkendte brikker. Det kunne ske i kasser, eller ved at de blev formet i lange kasseformede pølser, som så blev skåret over med strenge. Et strengeapparat kan ses. De formede mursten blev løftet og flyttet flere gange – et ganske hårdt arbejde.
|
Teglværk omkring 1900 Foto ”En Verden af Tegl” |
Også børnene hjalp til – her skraber de kanterne af mursten rene. De store bygninger i baggrunden er tørrelader, hvor murstenene blev anbragt på hylder, inden de blev sat ind i ovnen til brænding.
Også i tørrehallen var der brug for børnenes hjælp til at skille de fugtige lersten ad.
|
Mursten fra Dronningborg Teglværk |
Efter tørringen blev lerstenene anbragt i ovne til brænding. På billedes er også tagsten medtaget til brændingen.
|
Foto: ”En verden af tegl” |
På Ankerhusvej opførte Ankerstjerne den røde bygning som bolig for arbejderne på teglværket. Dronningborg Kommune overtog senere bygningen til plejehjem. Den gule bygning ligger stadigvæk på Ankerhusvej.
|
Ankerhus Foto ca. 1949 |
|
Annonce Randers Dagblad 1922 |
I 1922 blev Bjellerup Teglværk nedlagt. Ejerne var også blevet ejere af Carlsberg Teglværk og foretrak kun at videreføre dette Teglværk. Annoncen fra Randers Dagblad kan give en fornemmelse af, hvad der hørte med til at drive et teglværk. De anførte 1000 meter spor må have været brugt til at transportere leret på tipvogne fra lergraven og ned ad ”Teglvej” til selve teglværket, der har ligget lige nord for "Lille Bjellerup"
(Nu bibliotek).
Mursten fundet ved renovering af Gimming ny skole fra 1912.
Becker - Maskinfabrik
Teglværksgrunden blev i 1924 solgt til Beckers Maskinfabrik, der producerede tærskeværker og kværne.
|
Annonce Telefonnøglen 1932 |
I annoncen kan læses, at konkurrencen med bl. a. Dronningborg Maskinfabrik var stor. Det kan ses af, at man fremhæver, at køberne skal være opmærksomme på vægten af tærskeværket, for det forttæller noget om kvaliteten! Beckers tærskeværk var åbenbart tungere end de andres. Men brugerne synes dog ikke at ville betale merprisen. Så fabrikken blev nødsaget til at lukke.
Læs mere om H. Becker & Co (klik).
At der stadigvæk i 1950’erne var brug for tærskeværker kan ses af på billedet af den i 1954 ny opførte Dronningborg Kirke.
|
Dronningborg Kirke 1954 |
Billedet viser også, at der i midten af 1900-tallet fortsat var landbrug helt ind i centrum af Dronningborg.
Danargrunden, se: Danar Radiatorfabrik