, 

                          Hadsundbanen
         
                                                                                

 
                        Hadsund Banegården - Fischersgade i Randers

Banens udgangspunkt var Fischersgade, - opkaldt efter Borgmester C. Fischer - hvor Parkeringshuset nu ligger.

Hadsundbanen ( i folkemunde kaldet "Hadsund Peter" ) åbnede
d. 10. oktober 1883
Formålet med banen, var at knytte det nordlige opland, tættere til Randers.
Oprindelig var der ikke forbindelse mellem Hadsundbanegården og DSB's banegårde, og det var helt bevidst, for at ¨passagererne skulle ind igennem Randers, for det kunne måske kaste lidt handel af sig.
 
                                  

   Overskæring mod Hadsund  Det gamle ledvogterhus  Overskæring mod Randers


Det gamle ledvogterhus i midten. Til højre banen ind mod Randers og til venstre mod Hadsund

Kortet viser Hadsundbanens linieføringen igennem Dronningborg, som er markeret med tyk sort streg.



                                            

                          

 
Da Randers ville have en bane ud i oplandet blev der holdt mange møder, blandt andet et møde i 1879 med handelsstanden i Randers og beboerne i Støvring, Mellerup.
De sidste ønskede banen blev ført over Tjærby - Støvring - Mellerup til Udbyhøj, - med den begrundelse, at man kunne spare store udgifter til vedligeholdelse og uddybning af sejlløbet.
Denne plan mødte stærk modstand fra Randers handelsstand - de ønskede ikke at Udbyhøj skulle være Randers's havneby. 
 
                           
                          Heller ikke HadsundPeter undgik uheld
 

                             Spenstrup station

Sidste station inden Randers. Den havde både læssespor og krydsningsspor. Selvom den er blevet kalket grå og bygget noget om, så er denstadig let genkendelig.
Ved åbningen lå stationen midt mellem byerne Spentrup og Jennum. Nu går byerne ud i et, fordi der er opstået en slags forstadsbebyggelse til Randers med en masse villaer og rækkehuse.

 Vejlagervejen trinbræt
Oprettet 1926.  Trinbrættet lå umiddelbart nord for vejen mod Bjergby. Perronen lå vest for sporet. Venteskuret var af samme type som Vinstrupvejen og Dalbyneder (vejen).

Lem trinbræt 
Trinbræt med betonforkant. Her var også et sidespor i hele banens levetid.

 

Gimming trinbræt 
Kan genfindes ca. 100 m syd for den sidste vejoverkørsel i form af en betonforkant magen til den i Lem. Trinbrættet havde sidespor.

Dronningborg trinbræt
Trinbræt (se billedet)
Trinbrættet i 60 érne.

Dronningborg Maskinfabrik havde sit eget sidespor fra 1940.

Randers station

Allerede under krigen var der ønsker fremme om en ny stationsbygning for Hadsundbanen i Randers.
Den gamle bygning - og sporarealet - var så lavt beliggende, at man jævnligt var udsat for vandskade, når østenstorme pressede havvand ind i Randers Fjord med oversvømmelse af havneområdet i Randers til følge.

Flere gange stod vandet så højt i stationskontoret, at personalet måtte sidde oppe på skrivebordene, og togene måtte benytte Dronningborg som endestation.

Det besluttedes at opføre den nye station hvor banen krydsede Rosenørnsgade.
Her lå den oprindelige remise fra 1883, og denne blev nedrevet.

I Randers lå RHJ's station og statsbanegården i hver sin ende af byen, og dette besværliggjorde naturligvis rejser videre ud i landet, men endelig fra maj 1951 førtes RHJ's tog via havnesporet til DSB's station.

                                                                   Karl Møller