Referater / Forår 2016 / Randers Fjord
                    Randers fjord

         Der fører 13 landeveje og en søvej til randers.

Billedserien er er blevet til en film, som  kan ses på Youtube, hvis du vi se filmen i "fuld skærm" skal du klikke på "YouTube" mærket, grundet størrelsen på billedfilerne er filmen delt i 2 dele og  1. del kan ses her og varer ca. 15 min.:




og 2. del kan ses her og varer ca. 10 min.:




Det er søvejen, nemlig den 27 km. lange Randers fjord, som vi skal se billeder fra.

Billedserien starter ved Sødring strand, herfra kan man se, hvor Randers fjord møder Kattegat.

Ser man mod øst ser man Djurslands kystlinie, til den anden side ser man fjorden og mellempoldene, som nu er Ramzar område, Sødringsholm

Yderst ved fjorden ligger Udbyhøj  syd, og Udbyhøj nord.

Udbyhøj nord er begyndt med, at ejeren af Sødringsholm Chr.Rantzau omkring år 1635 anlagde et nyt anløbssted på det smalle sted ved fjorden.

Sødringholm, hovedgård i landsbyen Sødring ved mundingen af Randers fjord.

Gården kendes langt tilbage i tiden, i årene 1674 – ca 1742, hørte den sammen med Demstrup, under grevskabet Løvenholm.

Den nuværende trefløjede hovedbygning, opførtes i årene 1758-59, og er senere ombygget.

Sødring kirke, som ligger lige op til gården, er opført omkring år. 1250.

Samtidig med oprettelsen af det nye anløbssted, opførte godsejeren 5-6 huse, på Vasen. Vasen var området  ved vejen over engene fra Sødring, Udbyhøj og Demstrup.

Stedet blev kaldt Vasehuse og havde dengang og frem til år 1800 en befolkning på 35 personer. Det var starten på det nuværende Udbyhøj Nord.

Randers havde i slutningen af 1700 tallet ,store problemer med vanddybden i fjorden, mange steder kun 2 meter, og havnen i Randers var ofte lukket på grund af is i vintermånederne, det var meget uheldigt  for handelsbyen Randers , da mere og mere godstransport foregik ad søvejen.

Man besluttede derfor i 1780erne at anlægge en Såkaldt vinterhavn ved Vasehuse. Her kunne skibe lægge op for vinteren, og man kunne laste og losse varer, som så kunne sendes videre til Randers med hestevogn. Eller med pramme når fjorden igen blev isfri.

Vinterhavnen kom også i stigende grad til at virke som helårshavn,da større sejlskibe ofte foretrak at laste og losse her, da det var svært at sejle til Randers på grund af den ringe vanddybde.

Navnet Vasehuse blev i 1895 ændret til Udbyhøj Nord.

Først omkring år 1900 begyndte det egentlige erhvervsfiskeri at tage form, og efter at Randers havnevæsen kvit 0g frit overdrog havneanlægget til Udbyhøj fiskeriforening i 1933, blev der for alvor gang i fiskeriet både  i havet og fjorden. Udbyhøj havde dengang hjemmehørende fiskekuttere, og de små fiskehuse som var ved den gamle havn, mindede  om Udbyhøjs storhedstid.

Mange mennesker lagde dengang søndagsturen omkring Udbyhøj, for at købe fisk .

Udbyhøj fiskerihavn har lidt samme skæbne som så mange andre små havne. Fiskeriet er i årenes løb næsten ophørt, nu er der kun småbådsfiskeriet tilbage.

Havnen er med tiden udvidet af flere omgange , og mere og mere forandret til lystbådehavn.

I 2011 blev det politisk vedtaget, at havnen og den smukke omkringliggende natur skulle udnyttes meget  mere og  havnen udbygges til en stor moderne marina, med tilhørende faciliteter, såsom kiosk og toiletforhold, samt mange borde og bænke.

Anlægsarbejdet med marinaen blev sat i gang og tog langt over et år, og som billederne tydeligt viser, var der mange store maskiner ibrug, både til lands og vands.

Mellem marina og færgested blev der pumpet sand på stranden, så der nu er en dejlig badestrand, også her er der borde og bænke til fri afbenyt.

Fra fiskerihavnen er der kun få hudrede meter til færgeoverfarten, som forbinder de to byer Udbyhøj Nord og Udbyhøj Syd.

Færgeoverfarten her kan føres helt tilbage til 1613 i forbindelse med et skøde udstedt af herremanden Albert Sheel.

Færgestedet ejedes i mange år af kongen frem til 1664 Frederik d.3.

Færgeoverfarten blev i næsten 40 år fra 1967 og frem til 2006 betjent af den gamle træfærge ”Udbyhøj” som i 1966 var købt i Svendborg for 390.000 kr. incl. broklapper m.m.

Den var oprindeligt bygget i 1947 på Ring Andersens skibsværft til overfart på Svendborgsund på ruten Svendborg Vindeby.

Kommunerne på begge sider af fjorden blev på et tidspunkt enige om, at forbinde deres veje med en ny færge kabeltrækfærgen, og et større anlægsarbejde blev 1.-4.-2006 igangsat med at bygge brohoveder til den nye færge.

Den nye kabelfærge, som var bygget på Hvide Sande skibsbyggeri blev efter diverse startvanskeligheder idriftsat sommeren 2006, som Danmarks første kabelfærge og kunne sejle med 2 lastbiler og 6 personvogne eller 12 personvogne og 98 passasagere.

Farten er 3,50 knob og overfartetiden er 4 minutter.

Det kan nævnes at den gamle træfærge ”Udbyhøj” kom tilbage til Svendborg, hvor den var solgt til en intersseret køber. Det var den bedst bevarede af flere ens færger, som havde sejlet på ruter i det sydfynske.

Vi tager med færgen over til Udbyhøj Syd, her er også en lille lystbådhavn, men er bedst kendt for sit sommerhusområde.Vi kører op mod Udby for at se på kirken, som ligger højt på toppen, med en fantastisk udsigt over både fjorden ,havet og landskabet.

Kirkens høje beliggenhed gjorde, at den i gammel tid blev brugt som pejlepunkt for skibe, som skulle ind i Randers fjord.

Kirkens altertavle er fra 1682, prædikestolen også fra 1682.

Herskabsstolene er smykket med adelsslægterne Skeel og Rosenkrantz våben og er fra 1688.

Tilbage til Udbyhøj Nord.

Vi sejler op ad fjorden forbi Råby pumpehus, som er opført i 1960 og afvander store engarealer.

Vi ser Råby odde.

Videre op ad fjorden, ser vi ind til venstre herregården ”Holbækgård”, som ligger smukt ud mod fjorden.

Gårdens historie kan føres helt tilbage til 1200 tallet, hvor den berygtede Rane Jonsen opholdt sig på gården. Dansk adelsmand 1254-1294.

Hovedbygningen er opført i 1500 tallet og ombygget i 1600 tallet

Adelige slægter som Skeel, Rosenkrantz og Bille Brahe har gennem tiderne haft ejerskabet over gården.

Længere op ad  fjorden, har vi ind til højre Ø.-Tørslev pumpehus, som har fået oprettet en udsigtsplatform på taget, hvorfra der er vidt udsigt over området, bla.den kunstig gravede kanal.

Kanalen blev indviet i 1908, med kongebesøg og store festligheder på havnen i Randers.  Herefter garanteret sejldybde på 6 meter, hvilket i 1932 blev udvidet til 7 meter.

Efter sejlturen gennem kanalen er vi fremme ved Mellerup – Voer færgeoverfarten(fjordens 2. færge)

Også her er der tale om en meget gammel overfart som kan føres over 400 år tilbage i tiden til år1610, dengang ejede godset Stenalt  brohovedet på Voer siden.

Siden 1963 har MF Ragna sejlet de 470 meter, som sejlruten over fjorden udgør.

Færgen,  var opkaldt efter færgemand Hedegårds kone.

Færgehuset, som tidligere var bolig for færgefamilieen, er i dag indrettet som en meget hyggelig Færgecafe (begrænsede åbningstider).

Vi skal også se et billede fra Mellerup lystbådehavn, som ligger kun få hundrede meter fra færgestedet.

Inden vi forlader Mellerup, tager vi færgen til Voer for at lige at se godset, Stenalt, hvis marker går helt til fjorden. Godset har en lang historie tilbage i tiden, den nuværende hovedbygning, er fra år 1799.

Godset er nu bedst kent for deres berømte gedeoste produktion

Randers havn.

Store skibe kan sejle til Randers havn, men det kræver opmudring af sejlrenden.

Den gamle slæbebåd ”Bjørn” kom til Randers havn i 1909, den var bygget i Bremerhafen, og kostede dengang 121.918 kr

Efter 72 års tro tjeneste for Randers havn blev ”Bjørn”oplagt, og den 6. feb. 1981  overdraget til foreningen af gamle skibes bevarelse, dansk skibsveteran klub, af havneudvalgsformand Jens Ove Nielsen.

Randers havnevæsen modtog den 9. jan 1981 den nye bugserbåd og isbryder, Jens Ove Nielsen,opkaldt efter daværende formand for havneudvalget.
 
Kongerskibet ”Dannebrog” er bygget på orlogsvrærftet i 1931 og er 78 m lang med en dæksbredde på 10 m og vejer 1.238 tons.











Referaterne er tekster og billeder,

oplægsholderne har benyttet
ved foreningens arrangementer