Referater / Efterår 2014 / Dronningborg Vandværk
                Dronningborg Vandværk
                  - med vandet rundt i Dronningborg  

                                                 Gunnar Knudsen 
.
 nr. 0a
 0a0
 
 
  Dronningborg Vandværk f.m.b.a.

Der har altid været og vil stadig være brug for vand for at eksistere, hver husstand og gård havde sin egen brønd eller en landsby havde en fælles brønd hvorfra der kunne hentes vand.

 
Starten:

Vandværkstanken er af ældre dato, men først i efteråret 1906 blev der taget alvorligt fat, begrundet på  at der stod adskillige byggeforetagender for øje og en del brønde pga. tørke var utilstrækkeligt med vand.

Jens Kr. Jensen og Søren Kr. Kristensen henvendte sig til Langballe Dronningborg ( Dronningborg Hovedgård ) om en grund hvorpå vandværket kunne anlægges.

Langballe viste sig særdeles velvillig stemt for foretagendet og tilbød den fornødne jord gratis på det højeste punkt SØ for skolen uden nogen som helst servitut undtaget dette at han ville ikke have vandværket til at udstrække sig længere vest på end til bækken.

Der blev indkaldt til et møde, dette var talrigt besøgt og der var stærk stemning for sagens gennemførelse.

En bestyrelse blev valgt til at foretage det fornødne forarbejde og senere gennemførelse.

Den første bestyrelse kom til at bestå af:  Peder Rovsing ( Kass.), Jakob Mikkelsen, Jens Kr. Jensen, Rasmus Jensen og Søren Kr. Kristensen ( formand ).
 
Brøndgraver Tegen  fra Hadsten gravede en brønd på det anviste sted  i en dybde af 14 al (ca. 9 m)  kom der vand.
Så der blev sammenkaldt til et nyt møde.
Aftenen før det nye møde henvendte nogle fra bestyrelsen til Langballe for nærmere at konferere med ham, her viste det sig at han havde forandret anskuelse, nu ville han kun tillade vandværket at udstrække sig til Dronningborg mark.


Dette blev fremlagt på det indkaldte møde og blev enstemmig vedtaget at forkaste Langballes tilbud.

Jens Kr. Jensen, Anders Nyvang og Søren Kr. Kristensen blev valgt til at søge ny forhandling med Langballe for at få den første bestemmelse til at stå ved magt.

De implicerede mødtes ved den gravede brønd hvor også mange interessenter var mødt op.

Langballe vedholdt at vandværket ikke måtte strække sig ud over Dronningborgs jorder og yderligere skulle nye beboere og tiltrædende interessenter have ret til at få indlagt vand uden indskud,

Med dette, endte mødet uden resultat.

Nu blev der rettet henvendelse til Poul Møllers enke på Torup gård om køb af en grund øst for landevejen men tæt op af denne. Da fru Møller indvilgede blev der bestemt at købe den nødvendige grund til en pris på 30 til 35 øre pr kvadrat alen.

Brøndgraver Tegen graver igen en brønd men da der i en dybde af 22 til 24 alen  ( 14-16 m )vedblev at være fint sand opgives forsøget. I et nyt forsøg graves der i en lavning lidt syd for og i ringe dybde findes der rigeligt med vand.

På et møde 4. marts 1907 blev det bestemt at udbyde arbejdet snarest.

Der var fremkommet fem tilbud på en samlet løsning  ( Beholder og installation ) og to bud på beholder alene.

Drivkaft vindmotor

 Generalforsamling 23. juni 1907, ingen bidrag for april kvartal, men formeldt for juli kvartal.

6 kr. pr. hane og 1 kr. pr 1000 kr. grundskyld. 10.kr. i indskud

Der skulle lånes penge til at oprette vandværket , på det første gældsbrev hedder vandværket ”Torupgård vandværk”. Alle interessenter skulle underskrive dengang med navn, stilling og bopæl

På generalforsamlingen 1. marts 1908 hedder Vandværket nu Dronningborg Vandværk

Flere ville være  med 12. marts 1908 svares der på foreningen i Marienborg engens anmodning om optagelse i Dronningborg vandværk dette kan lade sig gøre hvis de selv afholder udgifterne ved anlægget og fremtidig går med som interessenter.

1909

Nyt lån skulle oprettes

Kommunen ville ikke garantere for et lån til et privat foretagende men kom frem med evt. tilbud om at overtage vandværket.

1910

Kommunens overtagelse af vandværket faldt til jorden
 
1911

Vandmangel een pumpe ikke nok, forslag til indkøb af petroliumsmotor

1912

nye interessenter vand i ledvogter huset, brandhaner opstilles, forespørgsel fra husene vest for rismølle bro om forlængelse af hovedledning til husene ved scandia. Der blev givet et tilbud til grundejerne.

1914

Grundejerne vest for rismølle bro vedtog at få forlænget rørene til husene ved scandia.

Forslag om Udvidelse af vandværket 2 større pumper i brønden, beholderen på bygges med 3 m. 3” rørledning fra skolestien på Tjærbyvej til Rolighed .  måler på brønden ved vandværket, 
 
1915

Nye tider

Vindmotor og petroliumsmotor suppleres med  en el dreven motor.

Vedtaget at lægge en ny 3” ledning gennem engen tværs over haverne igennem banen op forbi forsamlingshuset til landevejen og fortsættes til ”Ankersminde” samt en 1½” ledning forbi slagter Madsen til smed Jensens ejendom

På genralforsamlingen ændres rørføringen fra skolevejen langs langs vejen hen til ”Ankersminde”

1917

Nu to forsamlingshuse i Dronningborg, forslag til generalforsamlingen om at den holdes på skift i de to huse 

 1918

stadig udvidelser på ledningsnettet

 26-5-1918 andragende fra tømrermester Madsen om at blive interessent, formindskelse af grundskyld pga. fiskedammene.

Ansøgning fra Rasmus Pedersen om tilladelse til at afhente vand til vanding af sin have, ved en af medlemmernes vandhaner vedtoges det at han skal betale 3kr. om året, dog må han søge  hvert år om tilladelse.

 

19-9-1918 slagter Madsen ind i bestyrelsen

1920

A/S Bjellerup teglværk bliver interessent mod 100 kr. i indskud.

Nyt nyt vandkloset ansættes til 2 haners forbrug

1921

7-3 – 1921 andragende om levering af vand til

HS Dronninglund 

 ”Rolighed”, ”Berensminde”, ”Vidtskue”, ”Fjordblink”, ”Enghøj”, svar kan ikke levere vand til så stor en udvidelse

Haveselkskabet Dronninglund ansøgning til sognerådet i Dronningborg om at anlægge eget vandværk sognerådet kan ikke gå med til dette

igen fremme fra sognerådet om køb af vandværket, ikke særlig stemning i bestyrelsen om at afhænde vandværket.
 

Projekt 1922
 

1923

Udvidelse af vandværket, prøveboring på kommunens højeste punkt ved Bjellerup ladegård,  kommunen igen inde i billedet om overtagelse, men ved generalforsamlings afstemning blev det vedtaget at vandværket selv skulle stå for udvidelsen  43 stemmer for  17 imod.

Lån på 40 000 kr. bevilliget af Sparekassen .Nye interessenter HS Dronninglund og HS Rolighed 


1925

På generalforsamlingen februar 1925 punkt 7 Vanding af heste. Vognmand Jensen protesterede mod betaling af den pålignede skat det blev vedtaget at der skulle betales 2 kr. for en lille hest og 3 kr. for en stor hest

Fare for at brøndene ikke kan blive at levere vand nok, tilbud på gravning af ny, penge kassen slunken ansøgning om forhøjelse af lån på 6000 kr. for at klare terminen

1926

PÅ generalforsamling stilles forslag om levering af gratis vand til springvand på ”Trekanten” sagen henlægges foreløbig da det var tanken at kommunen overtager driften af springvandet.

1-1-1926 170 interessenter Bjellerup kvarteret kommer til Sognerådet ønsker en vandledning til Ankerhus
 

1930

Igen fremme om udvidelse af ledningsnet og gravning af ny brønd pga. flere forbrugere, prøvetagning af vandet.
Analyserne viste at vandet var godt


Salg af gamle vindmotor vedtaget på ekstraordinær genralforsamling tilbudet blev forhøjet fra 500 kr. til 600 kr.
 

1933

formanden får afgiften for sin telefon betalt af vandværket
 

1935

Ny større beholder  ved  Bjellerup Ladegård 
 

1936 - 1937

Forslag til 6 kr. pr. hane  8 kr. pr. WC  1kr. 20 øre pr. 1000 kr. grundskyld, optælling af vandhaner og wc, meget forbrugerbevist genbrug af papir
 
1938

Amtshusholdningsselskabets anmodning om vand til deres grunde langs Bjellerup Alle` vedtages


1944

Vandrensning var blevet nødvendig, nye vandværksbygninger, Krüger renseanlæg

Vandværket kører uden problemer, men ledningsnettet plaget af mange frostsprængninger

Interessenterne anmodes om at vise samfundssind , meld hvis der opdages unødig vandspild

115491 m3 vand til beholderen ved Bjellerup Ladegård og 29799 m3 vand til beholder ved værket
 
1945

Rensningsanlægget er i gang, det var fremme om at interessenterne skulle finde deres stophane og markere den
 
1946-1947


Salg af vandværks grund, der beholdes 30000¤ alen, Sundhedskommisionen forlanger 10 m  fra bygningen til skel, hegn omkring beholder på Øster Boulevard da området bruges som fyldplads, ny dybdeboring påbegyndt da den gamle har svigtet, ny 6” boring 76,69 m dyb

2” ledning til Teglgården der var ikke større rør for tiden nu nedlægges der en 3” ledning
 
1949

Evt. vaskeri på Rahsejes jord ved Udbyhøjvej eller  Rismøllegades forlængelse, beholder til to dages forbrug



1951

Nu vandindvindingsret til 200 000 m3

Der var lagt vand til Haveselskabet Bjellerup og installeret vandure 25 øre pr. m3

Forbrug på 180 m3 det første år


1952
 
Vand til ”Klostermarken” ,vand til 6 haver mellem Benzonvej og Østerport afregning efter måler ( Målerbrønd )

1953

Nyopført banegård kommunens vandafgift sættes til 85 kr.

1954

større ledning til DB`s nye klubhus da der ikke var meget tryk på vandet i brusebadene

Andragende om vand på parcellerne i HS. Bjellerup Ladegård
'
1957

forslag om anskaffelse af vandure for at minimere vandforbruget

Alderdomshjemmet bygges Bjellerupparken kommer til

Tranformatorstation bygges ved vandværket pumperne udskiftes for bedre drift

 
1959

Mange udvidelser i årenes løb ( avis udklip ),ny rent vandstank tages i brug

Ny stor bygge aktivitet 23 grunde ved Demstrupvej

Indskud for den nye skole ( Rismølleskolen )

Ejendommen hjørnet af Udbyhøjvej og Benzonvej  indskud fastsat

Plan om køb af  noget af vandværkets grund til opførelse af forsamlingshus

 
1961

Forbud mod havevanding pga. overskridelse af tilladte oppumpet vandmængde

Klage over støj fra vandværket, iltningstrappen og kontraventil klappen

 
1963

vandforbrug på 306 725 m3,fjernyrings anlæg til højdebeholder ved Bjellerup Ladegård

 

1964

Vedtages at få lavet kort over ledningsnettet og skydeventiler mærkes med standere evt. flere skydeventiler, 390 000 m3 vandforbrug

Hydrofor anlæg bygget på hjørnet af Bjellerup Alle`- Dronningborg Boulevard

Hydroforanlæg Rismøllegade

 
1966

Vandværket udvides til dobbelt kapasitet

 
1967

470 000 m3 vandforbrug, salg af grund ved beholderen på Øster Boulevard, ændringer af salget,da grunden evt. skulle bruges til trykforøger st. det blev ikke til noget da der blev opsat hydrofor på værket,  anmodning om vandledning til PS system på Tjærbyvej

 
1970

556 476 m3 vandforbrug 700 000 m3 indvindingsret, tale om overtagelse af hydrofor Bjellerup parken

 
1972

32 nye grunde på Rahrsejes jorder -Overtagelse af Hydrofor Bjellerup parken

622 000 m3 vand oppumpet

 
1974

Yderligere nye grunde ved Rahrseje 10 stk.

 665 311 m3 oppumpet vand

 
1975

Ny boring nødvendig, så nu har vi fire stk.

 
1976

Oppumpet vand  715 809 m3 så grænsen var overskredet

Klager fra Østparken om vand mangel, nye pumper indkøbt for at løse problemet.

 
1977

Fra Randers Kommune påbud om, udarbejdelse af regulativ , hvilket også kræver ændringer i vandværkets lov

Oppumpet vand 736 201 m3

 
1978

Fald i oppumpet vandmængde ” kun ” 678 968 m3, nu vandure på hver enkelt streng ud fra vandværket

 
1981

Nu nede på  552 630m3  oppumpet vand

 
1982

Udskiftning af hydroforene med motorstyrede pumper

 
1984

20 nye lejligheder ved Østparken

 
1985-86

Scandia nedlægger ”scandiahusene ”

Ny 110mm og 160 mm ledning på Tjærbyvej  fra Østre boulevard mod øst

Ny 160 mm ledning ad Tjærbyvej til banen

 
1989

Vejarbejde på Udbyhøjvej fører til fund af brud på stor vandledning der var ført under bækken

 
1990

Nu installeres der vandmålere hos alle, skal være udført senest 1 december 1991, mere retfærdig afregning


1993

Modernisering af værket


1996

Der er nu installeret nye udpumpningspumper på vandværket,
det har bevirket at beholderen på Bjellerup Ladegård kan nedlægges

Det højere tryk fik mange rør til at sprænge

 
2002

Nu er vandværket på internettet på www.dronningborg-vand.dk

 
2004-2011

Renovering af Rismøllegade kvarteret

 
2009

Ny stor renovering af værket, gamle åbne filtre udskiftes med nye lukkede filtre, de gamle udpumpningspumper udskiftes med med nye tidsvarende energivenlige, borerørspumperne udskiftes med nye energivenlige, el tavlen udskiftes med ny fremtidssikret tavle med nyeste teknik til styring

 
2011- 2012

en del sprængninger på  Gavnøvej kvarteret

 
2013-2015

fornyelse af ledninger i Gavnøvej kvarteret 
Trykforøgerstationerne  bliver optimeret , nye målere , hurtigere alarm givning ved øget forbrug.

I værkets første mange år gik bestyrelsen rundt i gaderne sent om aftenen for at lytte efter evt. utætheder.

Senere da der blev opsat strengmålere kunne man følge forbruget på disse

Ved modernisering af værket i 1993 kom der skriveudstyr i el tavlen på værket så man kunne se forbruget på de to udpumpningsanlæg i en tidsperiode fra klokken 2 til 4 om natten.

Nu går det stærkere hvis en alarmgrænse overskrides bliver vi alarmeret via SMS og kan så tage fat om problemet

Yderligere kan vi ved hjælp af PC computer styre værket .

Der er også lavet tilslutnings mulighed for et UV anlæg i tilfælde af en bakterielogisk forurening.

Vi har indenfor de sidste tre år fået GPS registreret vore stophaner og ført dem ind på tegninger

Trods alle disse forholdsregler må vi af og til ud for at finde stophaner da disse stadig ikke er synlige, det er nødvendigt at stophanen er tilgængelig og synlig da vi skal bruge ventilen til vores lytte udstyr for at finde utætheder.

På vores hjemmeside står der mange nyttige oplysninger, her findes et kort over vandledningerne,

1Et altid ajourført eksemplar af vores beredskabsplan, samt oplysninger om bestyrelsen.
 
Jeg vil nu slutte af med at vise en video om værket fra før og til nu.

/Gunnar Knudsen
  










Referaterne er tekster og billeder,

oplægsholderne har benyttet
ved foreningens arrangementer