Scandia

Adtranz, eller Scandia, som virksomheden kom til at hedde i 1911, efter at den i 1875 var blev overtaget af det dengang nystiftede Aktieselskab "Scandia" med Ingeniør N.P.Bruun i spidsen, indtil den igen blev overtaget af udenlandsk kapital.

Og så er vi tilbage ved udgangspunktet, idet virksomheden oprindelig blev startet af det engelske firma Peto, Brassy & Betts, der byggede de jydske jernbaner og derfor startede en fabrik til fremstilling af det tømrer- og snedkerarbejde samt spormateriel, der blev anvendt til bygning af jernbanerne.
Denne fabrik, der allerede i 1861 byggede gods og personvogne, er stamvirksomhed til Vognfabrikken Scandia,kommanditselskabet Bruun.

I lighed med Dronningborg Maskinfabrik startede Scandia i en mølle, nemlig Hvide Mølle, der lå i den vestlige udkant af Randers.
I 1869 var det engelske firmas anlægsarbejde færdig i Danmark, og man ville nedlægge fabrikken Hvide Mølle. Redningsmanden her blev overingeniør Frederic James Rowan, der havde været ansat ved det engelske firma. Han havde forud sikret sig levering af jernbanemateriel til det danske jernbanenet og købte fabrikken.
En del af fabrikkens bygninger lå dog på lejet grund, idet hospitalet ejede jorden. Ved ejerskiftet blev navnet ændret fra Hvide Mølle til Randers Jernbanevogn-Fabrik

 
Det første Scandia, set fra Udbyhøjvej
 Man købte derefter gården Marienlyst øst for Randers. Fabrikken kom på den måde til at ligge på Udbyhøjvej, hvor Meisners bro fører over Ladegårdsbækken.
Den nye fabrik blev bygget i træ, da man ikke regnede med, at produktionen af jernbanevogne kunne fortsætte i ret mange år! Marielyst's gamle stuehus blev brugt til direktørbolig.
Fabrikken stod færdig i 1896 og er siden blevet udvidet mange gange.
Fabrikkens nye beliggenhed medførte, at mange af arbejderne og funktionærerne flyttede til Dronningborg (Landdistriktet), hvor de byggede huse og derved bidrog til at indbyggerantallet i Dronningborg voksede (ved århundredeskiftet ca. 500 indbyggere).

                                                                                                         
 

 Til højre ses den gamle portnerbolig, som Niels Jensen (Se Jensens grund på kortet over Teglværksgrunden) senere købte for 300 kr. og satte det op ved sit hus - som hønsehus.  
portnerbolig


                                                                                                                              
   

                                             Strøtanker
Scandia er kendt for at, mange af de gamle arbejdere har øgenavne, herom fortæller en af Scandias gamle snedkere, den nu afdøde Alfred Kai, han kalder det "Strøtanker"
Der var Piano Pedersen - han fik navnet, fordi han i København havde arbejdet som pianosnedker.
 Sorte Pedersen - navnet taler for sig selv. Pedersen blev en stor mand i Dronningborg - sognefoged - sognerådsformand - senere pantefoged.
Søren Sørensens - også kaldet Røde Søren - hans hår var rød som en postkasse. Sørensen var i mange år fællestillidsmand på Scandia.
Ålborg Søren er et kapitel for sig - han var en meget dygtig igangsætter og tilrettelægger.
Storken - var mægtig høj og tynd.
Jensen Billedskærer - en meget dygtig snedker.
Bygge Jensen - hvoraf navnet kommer ved jeg ikke, men han var en hidsig person, der altid var ude efter de unge svende.
Nielsen Mariager.
Nielsen Harridslev havde dårlige øjne - direktør Bruun betalte en stor øjenoperation for ham.
Vestindien Nielsen.
Blækhus Nielsen - navnet stammer fra Kristrupvej, hvor der ligger nogle små huse med navnet Blækhusene.
Nielsen Amerikaneren var ophavsmand til det, vi i dag kalder Randers Busser. Nielsen startede med at købe en vogn, der blev kaldt prinsessebilen, der blev sagt, at den havde tilhørt en prinsesse. Den kunne medtage 5 passagerer plus en fører - der var en trinbrædt bagpå til konduktøren. Nielsen kørte ikke så længe, men solgte vognen til S.D. Jacobsen, der arbejdede videre med sagen.

Strøm - høj flot herre skal man vel kalde ham, der fortælles om ham, da han mødte på Scandia, mødte han op med "høj cylinder" på hovedet - om han også mødte op i kjole og hvidt, meldes der ikke noget om. Strøm blev også kaldt filosoffen, doktoren, professoren, navnet fremkom af følgende. Strøm fik fremelsket et middel mod gigt - en the der bl.a. blev lavet af lyng. Denne the blev solgt i frisørsalon 'Persson', der dengang var beliggende for enden af Skousen i Kirkegade. Endvidere kan jeg nævne, at han var ophavsmand til det dengang meget kendte inden for faget "Stambejse", en vare der var opdelt i 8 eller 9 forskellige farvenuancer, og på et medfølgende farvekort kunde man se ved at blande de forskellige farver hvilken farve det blev, og derved finde frem til den farve man ønskede. - En genial og en virkelig stor opgave havde han løst. Strøm eksperimenterede altid - det kostede penge - Strøm manglede altid penge, så det er her, som sædvanlig, andre der løber med æren og fortjenesten. Strøm solgte alle rettigheder til farvehandler Jørgen Svoger. Strøm var fantast - når jeg omtaler dette er det fordi Strøm gennem flere år arbejdede med et fantasifoster - noget man kaldte en evighedsmaskine. Hvordan det er gået til, men sikkert er det, han fik chefingeniør - senere direktør Jens Værum, til at støtte sig med flere 1000 kr. - han fik mange af tingene til maskinen lavet på Scandia, men jeg tror ikke, det blev andet en en del af fantasiens verden.

En Nakskovvit fra Femern blev ikke kaldt andet Femøren

På malerafdelingen havde vi en, vi kaldte Smaskeren, han stod ved en stor blandingsmaskine og blandede farver.

Nielsen - også kaldet Pastoren fik navnet ved en kollegas begravelse, hvor Nielsen begyndte på fadervor, men gik i stå midtvejs.

Fynbo-Rasmussen - sjakbajs ved godsvognene, der var aldrig nogen der kunne følge med ham i tempo, indtil man en dag opdagede, at malingen han brugte var fortyndet med petroleum, så gik penselen lettere.

Andersen - en rav-jydsk jyde - sluttede altid af med ordene "Amager", deraf fik han navnet Amager, eller Københavneren.

Som allerede omtalt var det meget moderne omkring 20'erne, at promenere ned "cylinder" og høj silkehat om søndagen især op og ned ad Torvegade. Vi havde en karetmager Rør på Scandia, der i "våd 'tilstand" ikke kunne tåle disse høje hatte Rør og lejede derfor en åben droche, satte sig i højre side med en stok i hånden og kørte så langs ad Torvegade, og alle de høje hatte han kunne nå, fik en af stokken. Denne spøg gik kun et par søndage, så blev han sat i brummen for at sove rusen ud.

Foruden: Perletand - Klods Hans - Harry Krølben - Sømanden - Slid og Slæw - Mini Klods - Dyt Aksel - Røde Knud - Vadefuglen - Sorte Henning -
Fabrikken, der tidligere fremstillede både landbrugs og luksuskøretøjer, gik efterhånden over til udelukkende at bygge jernbanevogne og sporvogne.


Idag er Adtranz en højteknologisk virksomhed, der fremstiller de verdenskendte IC 3 tog.