Referater / Efterår 2015 / Rismøllegården
  
 Rismøllegårde

   Rismøllegaarden
 

 
   En forstads drengs dagbog

 

Min far.

Marius Sørensen Møller stammede fra det nordlige opland, og før krigen flyttede han til et parcelhus på Hobrovej i Helsted.

Hans 1. kone var død og han havde fundet min mor, som den gang boede i Kristrup, men stammede fra Bedsted i Thy ikke langt fra Vestervig kirke.

De blev gift og min store broder ankom.

Så kom krigen og mørklægningen og min store søster og jeg selv lynhurtig derefter.

Jeg er født den 19/11 1944.

Min far var da 51 år gammel født i 1893.

Min far havde en datter med fra 1. ægteskab, så pludselig var vi 4 børn og 2 voksne og for lidt plads i Helsted.

Min far var handelsmand og handlede med kvæg med Randers egnens landmænd.

 billede 2  billede 3


Han havde under krigen fundet ud af, at Rismøllegården var til salg, og han indledte forhandlinger med ejeren.

I 1943 forlangte ejeren 15.000 kr. og min far bød 14.000 kr. De gik fra hinanden.

Men udvidelsen af børneflokken gjorde, at han senere på året måtte byde på Rismøllegården igen.

Min far og mor var cyklende fra Helsted og til Drbg. for at købe gården.

 Min far tilbød at dele lige over, og sælgeren accepterede det, altså en pris på   14.500 kr.


Det var på det tidspunkt under krigen, hvor man ikke måtte køre bil. Min far havde bil, og da vi skulle flytte fik han spændt 2 heste foran bilen, som trak den til Drbg.

Jeg flyttede ind i januar 1945, 2 mdr. gammel.

Ret snart blev der bygget til oppe på loftet i det ene hjørne ned mod bækken, så jeg og min broder flyttede sammen på et fint værelse.

 

Jeg havde en fantastisk legeplads, med bl.a. byens største park med en bæk, hølofter, marker m.v.

Legekammerater manglede der heller aldrig.

”Polle” kom i hvert fald meget på gården. Han er vist nok 4 år yngre end mig, så i f.eks. 10 års alderen, kunne jeg rigtig tryne ham i fodbold.

En gang var vi oppe i marken, og stod højt oppe over mergelgraven og smed sten. Der ramte jeg en gang ”Polle” lige ved øret, sådan at der stod en blodstråle ud fra hovedet. Vi skulle/måtte have stoppet strålen inden han kom hjem, for eller ville hans moder blive gal og forbyde ham at komme på gården.

Vi var meget nervøse !!!!!!
Denne mergelgrav kunne mine forældre ikke rigtig lide, så vi fik at vide, at vi ikke måtte lege nede i den. Jeg kan huske, at den trak meget i os, når vi var oppe i græsmarkerne og lege. Jeg havde ikke rigtig respekt for den, indtil der en gang sad en ko fast nede i sumpen. Den kunne ikke komme derfra ved egen hjælp. Min far tilkaldte Falck, som kom med kranvogn. De fik rigget nogle kabler om koen, og trak den så ind på et tørt sted. Den overlevede.

Efter den dag havde jeg respekt for mergelgraven.

Da min vi fik nyt tag på udhusene, hvor der havde været stråtag før, blev det gamle stråtag kørt op og smidt ned i mergelgraven. Jeg havde aldrig før set så store og høje dynger af stråtag, og troede ikke, at de nogen sinde vil falde sammen, men i løbet af et par år, var de som sunket i jorden. ”uhyggeligt”

Da man senere byggede skole på bl.a. det sted, havde jeg mine tvivl om, at det kunne lade sig gøre.

Udhusene var kalket hvide, så når bolden vi spillede med, ramte ved siden af garagen, kunne det ses på muren.

Hvis min far så opdagede det når han kom hjem, vankede der lussinger.
 billede 4

Vi har også altid haft hund. Disse hunde har jeg altid leget meget med.

De lå altid i indkørslen, når jeg kom hjem fra skole.

 
 billede 5


Jeg husker så godt min 1. skoledag.

Jeg blev fulgt i skole af min mor, og da jeg kom ind i skolelokalet, gik jeg lige hen til den kønneste af pigerne, tog hende i hånden, og bad om en vinduesplads for 2.

Jeg har altid været et meget fremmeligt barn ……………………

Stod ude i bækken.

 

Som meget ung fik jeg lov til at begynde at spille fodbold i DB.

 billede 6


Fodbold har altid været min bedste fritidsfornøjelse.

Det var ikke med min fars accept, at jeg begyndte at dyrke idræt.

Han mente, at der var nok at se til hjemme på Rismølg. Men min moder insisterede.

Min far sagde, at jeg altid gik og kiggede ned i jorden, for at kunne sparke til en sten, hvis det lige passede.

Vi fik TV og dermed fodbold landskampe i TV, som jeg fulgte med stor interesse.

Min far sagde, af man bare kunne give hver spiller sin egen bold, så var der ikke noget at slås om!!!!!!

Jeg må sige, at jeg har haft fantastik stor glæde ved at spille fodbold og håndbold i DB.

 
Jeg har ikke opnået noget særligt gennem min fodboldtid, men der ar dog nogle år, hvor vi var en 5-6 stykker, som spillede indendørs fodbold. Der var specielt 1 år, hvor vi blev Asmildmester, Amtsmester og dermed deltagelse ved de danske mesterskaber.

Der var vi så stærke, at vi var snublende nær ved at få bronze.

Havde det ikke været for malerklatten (Per Hammer), og hans trang til at vippe bolden op for at spille den videre, var det lykkedes for os !!!!!

 

Det fyldte mit liv hele ungdommen, og har i mit voksne liv været en stor adspredelse i hverdagen.

Når jeg tænker på, hvor mange timer jeg har brugt på, at lære mine kammerater at spille fodbold !!!!!!!

I mange år plejede vi fodboldspillere at holde til på bænkene ved stationen. Der mødtes vi, for at beslutte om vi skulle tage ned og spille fodbold. En vej som Benzonvej med sidegade har fostret mange fodboldspillere. Skal jeg nævne et par stykker, så ”Nusen”, Miller og Claus Ørsted.

Min første optræden på disse bænke var, at jeg i en meget ung alder var begyndt at skrive nummerplader fra biler op i en lommebog.

Det var også herfra vi besluttede, at tage på molly om efteråret.

Jeg følger stadig meget med i sport på side linien.

Jeg har altid haft en meget bestemmende far, hvor jeg ikke fik et ord indført, sådan var det også i den periode, hvor jeg spillede fodbold. Der var altid en irriterende sortklædt mand, der bestemte alt.

 billede 7
 
Derfor valgte jeg i en alder af 48 at blive fodbolddommer.

Endelig kom jeg til at bestemme noget over andre. Jeg er stadig fodbolddommer, og har stor glæde ved dømme fodbold.
 
……………………………….

Rismg. blev drevet, som en rigtig gård.

Der var altid mange dyr på ejendommen, som skulle passes. Om vinteren stod de jo opstaldet i
                                          billede 8
 
 
 


 
staldene, og der skulle fodres og muges ud.

Udover at tjene penge som handelsmand, så var min far også blevet direktør for Andels kreatur og eksportforeningen, som havde kontor nede på kvægtorvet.

På kvægtorvet fandtes ydermere et firma DLK, til hvem bønderne kunne sælge sine kreaturer til, som så fik okserne slagtet på kreaturslagteriet.  
På kvægtorvet fandtes ydermere et firma DLK, til hvem bønderne kunne sælge sine kreaturer til, som så fik okserne slagtet på kreaturslagteriet.

Man afholdte selv markeder om onsdagen og lørdagen, hvor bønderne kunne sælge sine dyr.

Kreaturslagteriet var som sådan afhængig af DLK og mit fars firma, for at der var noget at slagte.

Derudover kørte min far hver mandag til marked i Århus og hver tirsdag til marked i Ålborg.

Jeg har som lille været med på mange af disse ture.

På en god dag i Ålborg kunne min far måske opkøbe 200 kreaturer og kalve, som blev fragtet til Randers til slagtning. Skulle der være nogen af disse kreaturer, som ikke rigtig var tjenlig, købte min far selv kreaturet, og det blev så lukket ud på marken til opfedning. Hvis det var om vinteren, så blev de opstaldet på gården.

Vognmænd som skulle fragte disse kreaturer til Randers, rendte lige i hælene på min far når markedet stod på.

Navne som Frode Laursen (himself) var en af dem.


Der var ansat en karl, til at passe dyrene. Markerne bestod jo kun af græs, så al maden skulle købes externt til vinterfodring.

Om sommeren var der ikke meget at lave for karlen, så da var han parkbetjent !!!!!

.......................................


Det værste, som jeg husker, var når min far kom hjem, og lige gik ned for at tjekke om der var stød i stødhegnet. Var der ikke det, så blev vi sendt rundt for at finde fejlen. Det kunne tage flere timer.

Mange gange kunne vi finde fejlen ved Teglgården, hvor drengene havde lavet en jordforbindelse, sådan at man kunne komme over på marken uden at få stød.

Min far kunne ikke lide de ”snotunger”, som boede i Teglgården, bl.a. fordi de skød men bue og pil efter hans kreaturer.

 
 
 
billede 9

 
Jeg havde også sommetider Dronnbg. eneste sø, som jeg kunne sejle på.

 Ænder, høns og hegn.

Hver forår købte min far 12 kyllinger og 12 små ænder.
De boede i hønsehuset om natten, og de ventede kun på, at vi kom og lukkede op for dem om morgenen. Ænderne vraltede lige ned til bækken, hvor de stort set var hele dagen, indtil de gik ind i hønsehuset, og vi lukkede lågen.


 billede 10






Andevitsen (Majs/søm).

Ænderne snadrede hele dagen i bækken og skrænterne ned til bækken, og så svømmede de også sommetider over til naboen.
Derfor blev der sat hegn op nede ved broen, så de ikke mere kunne svømme igennem.

Dette hegn opsamlede så til gengæld alt løst flydende i bækken, og endte med at stoppe for gennemstrømningen af vand. Vandstanden steg, og der dannedes en lille sø, som jeg padlede rundt i i en zinkbalje.

Det var måske mere farlig end jeg ville indrømme den gang, da der var temmelig dybt lige i bækkeløbet, og jeg endnu ikke lært at svømme.

Om foråret, når sneen smeltede længere oppe ad bækken, var der sommetider meget fart på bækken, som ikke kunne komme hurtigt nok under broen. Så var hele haven næsten fyldt med vand, og vi måtte tøjre vores havebroer til flagstang og træer.

----------------------------------------------

Jeg blev så konfirmeret, og der var 80 gæster oppe på loftet 3 dage i træk.  Alle disse gæster gav jo gaver til mig.

I kontanter fik jeg et ikke uanseeligt beløb.

Gæsterne var næsten alle bønder, som min far handlede med, samt forretningsforb. og familie.

De fik den traditionelle menu, Oksekødsuppe med kød og melboller, bag efter oksesteg og is.

Al maden blev lavet af en kogekone, som havde styr på det.

Oksestegen bestod af kød, som min far havde fået hængt til side på slagteriet.

Det var så mør, at det næsten selv kunne gå op på tallerkenen. Min fars vits.(Kronjyden)

Efter min skoletid på Drbg. skole, kom jeg ind på Harboe, og gik der i 4 år og fik min preliminær eksamen.

Derefter kom jeg på Handelsskolen og tog 1 årig handelseksamen.

Derefter kom jeg i lære som kontorass. på kontoret hos Randers Andels Svineslagteri, Strømmen, Randers.

Vi er nu fremme ved den tid, hvor min store broder var kommet i lære som revisor. Han fik jo derved en form for forståelse af regnskaber. Over- og underskud på drift.

Han flyttede til København og blev uddannet som statsaut. revisor, og var til sidst medindehaver Af danmarks største revisionsfirma Deleoitte.

 
Han havde fået den opfattelse af at regnskabet for driften af Rismøllegården ikke gav overskud.

Han foreslog min far, at han fik alle bilag, og så han kunne lave et driftsregnskab.

Han mente, at vi kun levede godt bl.a. fordi min far havde det direktørjob på kvægtorvet.

Det ville min far ikke høre tale om. Og derved blev det.

 

Min far eksporterede kalvekød til Italien, det startede han med lige efter krigen.

I Italien i Kiasso på grænsen mellem Schweits og Italien havde min far en agent. Ham besøgte min far da jeg var 8 år gammel (1952), ved at familien kørte Europa tynd i bil, og på vej hjem kørte vi via Riveraen og op gennem Frankrig, Belgien. 14 dage.

Min far havde den gang en Chevrolet.

Vi kørte 500 km hver dag, og overnattede så på et hotel, hvor vi spiste aftensmad.

Min fader, som kun talte jydsk, var meget uforstående over at så mange tyske byer hed umleitung.

Italiensk Fiat autoværksted.

Firenze og restaurant på øverste etage.  Dansk øl.

 billede 11

Jeg har på det tidspunkt i 1952 set de meste af Europa, stadig sønderbombet.

Senere da jeg var blevet 15 år, foretog vi endnu en sådan rejse, og da havde min storesøster Else - mødt sin kæreste, som også deltog.

Så kunne vi ikke mere være i Chevroletten, så min broder kørte med i sin Fiat 600. Det gik meget fint.

Milano og Wienerschnitzel. 500 km daglig og overnatning på hotel.

Der var stort set ingen af min familie, som rigtig blandede sig med Dronningborg. Min far stod kun ud af bilen i Dronningborg, hvis han skulle have benzin på.

Min mor handlede kun sporadisk med købm. Okslund, når der lige var noget, som hun manglede, og som vi kunne hente.

Min søster havde et par veninder i Dronningborg, og en af dem Licetta Kjær, holder hun stadig kontakt til.

Min bror gik Bl.a. i skole med Per Hammer, og Lisbeth Åstrup, men det er først for et år siden, at han fortalte, at han havde gået i skole med dem. 

Min far var venstremand af politisk observans. Det var min moder også !!!

Han havde intet til overs for socialdemokrater !!!!!!!!!

 

Så en dag
  
                     
 billede 12  






slog lynet ned.


Der bankede en socialdemokrat på vores dør. Det var Eigil Petersen og en eller to mere fra Sognerådet.
  


De blev budt inden for,
  

hvor de smed en

 kanonslagpå bordet.  







 

Sognerådet ville købe noget jord af Rism.g. oven for Rismøllegade. Min far sagde først nej, han havde ikke for meget jord, mente han, men da der kom konkrete tal med størrelser af jordstykket og pris, var min far solgt.

Jeg mener, at kommunen købte for 1,5 mill.kr.første gang først i tresserne.

Han købte ny bil, sommerhus og meget andet.

Senere købte kommunen mere til udvidelse af skolen og udstykningen oven for.

Da min far dør  i 1965 vil kommunen købe resten af gården. Bl.a. fordi der skulle komme en omfartsvej ned over markerne, ovre fra Hadsundvej !!!!!!

Den er ikke kommet endnu.

Men det endte da med, at min mor i 1967 solgte gården og flyttede op i en villa på Hyldevej i nordbyen.

Jeg var den eneste af børnene, som stadig boede hjemme. Så jeg flyttede med.
 
 billede 13
 
 I 1964 gav mine forældre mig den dyreste MC der på det tidspunkt var solgt i Randers. 
En Triumph Bonneville.
 billede 14
Et herligt køretøj, som jeg havde i 4 år, inden jeg solgte den.
Jeg har haft nogle fantastiske oplevelser på denne Triumph.
Der var fri hastighed, og det mente jeg også den gang var tilfældet ud af Udbyhøjvej !!!!!

Jeg har set folk blive slået ihjel på en MC, men har også oplevet mange utrolige ting,  fordi jeg i kraft af motorc. kunne komme tæt på uromagerne. Ø.Hurup/Drastrup/Ringvejen i Århus.

Molskroen i en Pinse, Snehvide)

Hvem der bare havde den nu ……............
 
Jeg kom i lære som kontorass. på Randers Andels Svineslagteri i Strømmen 62-65.

Soldat ved artelleriet i Varde 65/66. Kom tilbage til slagterierne i Randers området efter soldat.

Sidst i 60 erne var der tilflyttet en familie på Bjellerup Alle. De havde 2 piger, som hurtigt faldt til i Dronningborg.

Jeg var så heldig en dag at træffe en af dem, Alice. Og så skete der en ændring af min tilværelse.

Hun fik mig til at sælge MC og spille knap så meget fodbold, mod at være sammen med hende.

Vi blev gift og har fået 2 børn – en dreng og en pige. Vi har guldbryllup i 2022.

Sammenlægninger/fusioner på slagteriområdet tvang mig til at søge nye græsgange, og jeg kom til Purhus kommune i 1974. Her arbejdede jeg i 10 år, hvor jeg samtidig læste nogle kommunale uddannelser, og rejste i 1984 til Herning, senere til Grenå og Esbjerg, hvor jeg endte med at blive arbejdsløs.

Vi boede da i et parcelhus i Hjerting, som vi ikke kunne sælge på det tidspunkt, hvilket medførte en tvangsauktion.

Min kone kunne få arbejde hos TULIP i Sdr. Borup, så vi rejste tilbage til Randers i 1988.

Jeg har ikke haft beskæftigelse siden den dag. Jeg var kun 44 år gammel !!!!!!!!!

Nå, men DB stod og manglede en hovedform. efter Jens Vøgg.
Jeg blev spurgt af Villy Johann. og sagde ja. (karantænen).
Jeg var hovedfomand i 15 år til 2003.

Allerede tidlig i min arbejdsløshedsperiode havde jeg en samtale med byens daværende borgmester Keld Hüttel, jeg mente jo, at han skulle/kunne skaffe mig et job ved Randers komm.

Han svarede blot, at nu kunne jeg lede DB, og så ville han lede kommunen. Han mente heller ikke, at jeg havde den rigtige partibog. Han har altid ment, at jeg ikke var en rigtig socialkrabat.

Hvor pokker han nu havde det fra……….

Min far var meget uheldig på en af sine mange ture til Ålborg, hvor han på vejen hjem kom til at køre en dreng ihjel, som var på cykel. Drengen kørte lige ud foran min far.

Denne oplevelse og en langt fra god måde at leve på, gjorde at han fik diabetes.
Det var ikke lige noget, som han rigtig kunne acceptere.
På et marked er han uheldig at blive sparket af en ko og brækkede benet.

Alt dette samlede sig, så han endte med i 1965 at få blodpropper. Han forlangte at ambulancen skulle køre ham til Ebeltoft sygehus, hvor han tidligere havde fået lavet noget.

Det var åbenbart for langt væk, for han var død ved ankomsten til Ebeltoft.

Han blev 72 år.

Efter min fars død begyndte problemerne på kvægtorvet.
De ledere, som efterfølgende skulle styre foreningen og kvægtorvet var adm. mænd.
De kunne godt afregne en pris til landmanden for nogle kvæg, som man sendte til slagtning, men de kunne ikke handle.

Der kom ingen kvæg udefra og der blev mindre og mindre at lave ………………………….

Til sidst lukkede det hele, og det blev raget ned.

Jeg har aldrig manglet noget, men var altid irriteret over, at man skulle hjælpe til med arbejde på gården.

Else (min storesøster) møder en landmand fra Mejlby, hvis forældre havde en gård der. På deres mark er der et kildevæld, som er kilden til Rismøllebækken.

Meget pudsigt ……….

Min 70 års gave af min kone og børn var også noget helt specielt. De spurgte mig gennem det sidste ½ år inden min fødselsdag, om hvad jeg ønskede mig i gave.

Da jeg ikke rigtig kunne komme med noget ”godt”, endte det med, at jeg spurgte om der var frit valg på alle hylder. Det var der så.

Jeg har i mange år fulgt med i Tour de France, og set de mange fantastiske panoramaer fra helikopterne under løbet, og havde derfor fået lyst til at være på de steder, som rytterne kørte igennem.

 Konen ville ikke med, men det ville min datter, og vi kørte i august ned til franske Alper, hvor vi kørte over mange af de berømte steder, f.eks. Alphe Du ez, Col de Galibe, Col de freer, Le 2 Alphs, Madeline m.fl. Vi boede i mobil home ved foden af Le Alphe Du ez, og kørte ud derfra.

Det var en fantastisk oplevelse.
 
Hadsundbanen, kvægtorvet, højen, polle, Jeppefatter.
Karantænen, Pølse Hansen.

    Søren Møller
  
 Søren Møller











Referaterne er tekster og billeder,

oplægsholderne har benyttet
ved foreningens arrangementer