Vagns historie

Jeg er gammel Dronningborgdreng og blev født på Klostervej 7 og mine forældre byggede i 1949 hus på Klostervej 43.
Jeg har 2 storebrødre, Henning og Leif, én lillebror Poul Egon, men blev aldrig kaldet andet en Polle, og én lillesøster, der hedder Kirsten.

Som dreng legede vi meget i de 2 store grusgrave, de er nu opfyldte og der er bygget huse, de lå på arealet, hvor nu Tårupgårdsvej ligger og langs med Mejlgårdsvej til Kollerupvej og de gik næsten helt op til Rahrseje, grusgravene tilhørte Torupgård, der var ejet af Martinus Møller og hvis han opdagede, at vi legede i hans grusgrave, som kom han efter os, men vi brugte nu meget tid der, da vi kunne lave huler ind i skrænterne, især under de store træer, der stor på kanten af grusgraven, var et yndet sted at opholde sig. Det var kun i bunden af den østlige grusgrav, der blev dyrket afgrøder. Men vi har hentet mangen en kålrabi roe på hans marker.
Torupgård lå på Tjærbyvej og havde marker op til Udbyhøjvej og ned til engene langs fjorden, Martinus Møller eller så var det hans husholder, havde en dreng som jeg legede meget med. Fra stuehuset og ned til Tjærbyvej var der en stor have med alskens æble- og pæretræer, så der var vi af og til på æble- og pærerov.
Min onkel Mourits var på et tidspunkt ansat på Torupgård og jeg var med ham nede i engen og hente heste – 3 store Jysk heste og jeg blev sat op på ryggen af den ene, men jeg arme stakkel kunne jo ikke skræve over ryggen, endsige holde mig fast på det enorme dyr, med det resultat, at jeg begyndte lige så stille, nej meget hurtigt, at glide ned under hesten, men min onkel fat i mig og holdt mig på rette kurs, indtil vi kom op til stalden.
Det var især når det var høst, at vi havde stor fornøjelse at løbe rundt på de høstede marker, høsten foregik med selvbinder med 3 heste spændt for og når negene, der var sat i traver, skulle køres ind, kunne vi fange mange mus.
 
På hjørnet af Tjærbyvej og Nyholmsvej, hvor der nu er en Autoforretning, var der også et landbrug, hvor vi kunne købe mælk efter aftenmalkningen, de havde en søn, som jeg gik i klasse med, men han druknede i fjorden. Længere ude af Tjærbyvej var der en Handelsgartner, der hed Madsen, der hvor der nu er brevduer, der købte vi forskellige kålplanter og blomster til mors dag og på den anden side af vejen var der også en Handelsgartner, de havde en søn, som hed Jens Peter, ham gik jeg også i klasse med.
Længere ude ad Tjærbyvej boede Fisker og Christoffersen og de øvrige kan jeg ikke huske navnene på.

Min onkel Mourits havde en have på Mejlgårdsvej, hvor han dyrkede alskens grøntsager og bær. Han havde opført et, ja det var nærmest et sommerhus, og der havde han rigtig mange kaniner. Jeg mener, at der hvor han havde sin have, at da han solgte den, var det den sidste matrikel, hvorpå der endnu ikke var bygget et helårshus.
Min far havde også bygget et havehus nede i bunden af haven, først et i træ og siden et i legablokke og der havde vi høns og kaniner.
Vi lånte altid Bagermester H.G. Henriksens budcykel, når vi skulle op på Rahrseje for at købe halm, der kunne godt ligge nogle bundter på ladet af cyklen.

På Klostervej havde Skøt Nielsen møbelfabrik, hvor min far en overgang var ansat i snedkeriet, som lå i kælderen og i stueetagen var der malerværksted. I gården der et lager og samling af møbler. På et tidspunkt blev der bygget en stor møbeludstilling på Fjordvej, nu Lyngsbækvej.
Efter at møbelproduktionen var blevet nedlagt på Klostervej, startede Sv.E. Hultén en fabrik op med systue, hvor der blev produceret skjorte til bl.a. militæret, der var ansat mange piger på systuen og min mor bestyrede kantinen i mange år, ligesom mor og far gjorde rent på skjortefabrikken. Hver dag, når jeg kom fra arbejde i bageriet, var jeg altid omkring med brød af forskellig art til kantinen og jeg lærte derved mange af pigerne at kende. Hultén byggede på et tidspunkt Klostervej 51, som ligger lige overfor Skjortefabrikken, Hultén har en søn der hedder Henning og han blev gift med én af pigerne på systuen, hun hedder Erna og i starten boede de oppe på Klostervej, og købte siden Købmand Precht hus på Klostervej 45.
Hultén har også en datter, som hedder Birthe og hvad der blev af hende efter hun blev gift, ved jeg ikke.
Nede for enden af Klostervej var der også en Handelsgartner der hed Andersen, de havde en søn der hed John og en datter der hed Charlotte og hun havde en søn, der hed Peter og han var min legekammerat i mange år og vi begyndte samtidig på Dronningborg Skole.
På hjørnet af Tjærbyvej og Klostervej boede ”Smæj Per”, han gik altid rundt med en tam allike på sin skulder. Ejendommen blev siden solgt til Vognmand Richard Jensen, som kørte teglsten, de bor i dag på Teglvej.

Om sommeren tilbragte vi megen tid ned ved bådlejet, vi kunne bade ved det ene ophaler sted og kunne vi låne en robåd, så kunne vi stage rundt imellem alle de store siv øer.

Om vinteren når fjorden var frosset til var vi tit med ude på isen for at stange ål og det blev til tider da en fin fangst, med undtagelse af, når Fiskeriinspektøren blev spottet stående inde ved bådehuset, så var der ikke så mange der fangede noget, med mindre man var sikker på, at målene på fisken kunne holde til et kritisk øjemål.
Der var ikke mange der var modige, når vi kunne høre, at isen begyndte knage og brage, det var som regel altid når isbryderen tog en tur ud/ind ad fjorden.
Senere hen begyndte vi at løbe på skøjter på fjorden og vi kunne godt komme langt omkring på isen.
Som jeg husker det, så var der oversvømmelse hver vinter/forår og vandet gik helt på til Sportsvej, men det var jo også før end digerne blev bygget. De ejendomme der lå langs med Sportsvej og hen mod de gamle boldbaner, må have været i problemer hver gang der var oversvømmelse.
Mangen en dag har vi også været nede på fyldingen, der lå neden for det gamle klubhus, der kunne vi finde mange spændende ting, bl.a. brune medicinflasker, tandpastatuber, som var lavet af bly, meget metal af forskellige art og det hele blev solgt hos Løgstrup inde i Randers.

På hjørnet af Fjordvej og Klostervej boede Enok og hans mark/eng helt ned til fjorden og om sommeren legede vi meget ned i engene og byggede huler langs diget og fangede hundestejler og æg fra frøer i bækken, der løb ud i fjorden. En sommer, hvor vi havde huler i engen skulle vi selvfølgelig lege med ild, med det resultat, at der gik ild i det tørre græs, der brændet et stort areal, men det var mest tørt græs, men vi, undertegnede og Thorkild, Åge og Per, der var et par stykker mere med, som jeg ikke kan huske navne på, men måtte stå skoleret hos Enok og undskylde vores ugerning og mere skete der ikke ved det.
På et tidspunkt blev der også bygget et hus på Klostervej 45, det var Købmand Knud Precht, der havde købmandsforretning i Rosendal, der med Frue og 2 drenge flyttede til Dronningborg.

Jeg gik også i skole med en søn fra Tjærbygård, der lå hvor det nuværende sportsanlæg ligger, jeg kan desværre ikke huske hans navn, men vi gik tit ned til Hadsundbanens skinner og legede der, især var det spændende, når Hadsund Peter kom kørende.

I min tid på Dronningborg Skole husker jeg især de år vi var Fastelavnsdrenge. Vi mødtes søndag morgen kl. 06:00 i skolen gymnastiksal og slog katten af tønden og kårede Kattekongen og hans Dronning. Jeg har mange billeder af Fastelavnsdrengene/piger, derefter gik vi rundt i Dronningborg og sang Fastelavnssangen ” Goddag vi gode venner, vi nævner jer ved navn …” og samlede penge ind, som vi holdt en fest om aftenen i skolens gymnastiksal. Det var Berring der var pedel og Post som solgte sodavand, pølser og fastelavnsboller. Det var som regel Lærer Sørensen, der hjalp os med at tælle de penge, som vi havde indsunget og efter at alle udgifterne var betalt, delte vi resten af pengene.
Jeg har en masse billeder af Fastelavnsdrengene/pigerne, men det er i sort/hvid papirformat, så jeg skal se om jeg kan finde dem og evt. skanne dem over på min PC, så de kan sendes videre i systemet.


Efter skoletid havde jeg en plads som bydreng, først hos Købmand Fiil Sørensen, som havde forretning på hjørnet af Runddelsvej og Tjærbyvej. I den ene ende af købmandsforretningen var der også en slagterforretning, jeg mener Slagtermesteren hed Tøtt og han flyttede ind på Herman Stillingsvej i Randers på et tidspunkt.

Siden hen fik jeg job som bydreng hos Bagermester H.G. Henriksen og da han havde søndagsåben, skulle jeg ud med rundstykker hver søndag morgen kl.0600
Hver tirsdag skulle jeg på landet med brød, mest rugbrød og franskbrød, første stop var hos Købmanden i Tjærby og så gik det eller slag i slag med stop ved de store gårde i Vestrup og der efter både Brugsen og Købmanden i Albæk.
Som bydreng kom jeg også på Torupgård, Tjærbygård, Dronningborg Hovedgård og Rahrseje, men også ud på Tjærbyvang med rugbrød, Gårdejeren hed Poulsen på det tidspunkt og jeg gik i klasse med sønnen på ejendommen.
Overfor lå der også en stor ejendom, som nu er nedrevet og jeg mener, at Gårdejeren hed Fiil Frandsen, men jeg kan ikke huske gårdens navn, men datteren på gården hed Elsebeth – så vidt jeg husker!
Jeg var dog lidt kendt på de kanter, da min Faster og Onkel byggede den røde ejendom der ligger på hjørnet – nu er det jo også flyttet – af Udbyhøjvej og vejen ned til Tjærby, der havde han skrædderforretning i kælderen og når vi var der ude på besøg, så kom vi jo også i kontakt med ”de indfødte” om jeg så må sige.
På den modsatte side boede Clausager i den lille hvide ejendom, den var altid yderst velholdt, da han boede der. Han havde en datter der hed Nana og hende mødte jeg tilfældigvis mange år senere til et bal på Spentrup kro.  

Det kunne være en hård tjans at være svajer, det var både i regn og blæst, sommer og vinter og det hændte da, at vinden tog fat i en bakke med 10 flødekager, så måtte jeg jo blot cykle hjem og berette, hvad der var hændt og var der flere flødekager, så måtte jeg afsted igen og jeg vidste på forhånd, hvad jeg skulle have til min eftermiddags the.
Ugelønnen var 12 kr. om ugen; tirsdag – lørdag fra kl.14:00 – 18:00 og om søndagen fra kl. 06:00 – 14:00 ca. 28 timer/uge ~ 0,43 øre/time
Det bedste tidspunkt at være svajer på, var juleaftensdag, da fik jeg som regel altid rigtig gode drikkepenge, når jeg kom med folks brød til juledagene    
  
Når vi havde noget fodtøj der skulle repareres, kunne vi aflevere det hos Fausing på Tjærbyvej, Fausing har en datter der hedder Lene og hver morgen, når jeg gik på arbejde til kl.04:00, skulle jeg altid banke på ruden til Lenes værelse, da hun skulle ind og med toget til sin læreplads på et Posthus i en by der lå lidt væk fra Randers.
Der var også en Skomager på Tjærbyvej, der hed Hovedskou, han havde forretning nede. i kælderen og i den ene ende af forretningen var der værksted, der duftede altid godt i hans værksted, i den anden ende af forretningen solgte han diverse former for legetøj, bl.a. stenkugler, hønseringe, esser og tinsoldater.
Lidt længere inde ad Tjærbyvej havde Købmand Kolstrup sin forretning, når vi handlede der havde vi en contrabog, hvori der blev noteret, hvad vi købte og siden blev der så afregnet.
Købmandsforretningen lå i den ene ende af Bagermester H.G.Henriksens ejendom og i den modsatte ende lå Bagerforretningen og overfor var der et Ismejeri, de hed Christensen og ved siden af var det Frisørmester Fjeldsted, der havde forretning.
Længere inde af Tjærbyvej var der en Tatolforretning, det var i den bygning at Smedemester Rolskov boede og overfor havde Sygekassen kontor og der ved siden af, ind mod banen, var der en rød bygning, hvor der også var en købmandsforretning, jeg kan ikke huske navnet på Købmanden, men der var en Købmand, der hed Oxlund, men jeg mener han havde forretning på hjørnet af Udbyhøjvej og Dronningborg Boulevard, altså i modsatte end af hvor Gudmund Madsen havde sin kiosk. Som dreng var jeg af og til inde og købe smøger hos den Købmanden,  som havde forretningen på Tjærbyvej, en rødstensbygning, der ligger skråt over for, hvor Tatol lå, lige ved siden af Sygekasse kontoret, adskilt af en lille vej, det var som regel 5 Eifel jeg købte, men så havde jeg også smøger i en hel uge.
Da købmandsforretningen lukkede, kom der en dame-frisør på stedet og Inge kom i lære som damefrisør, hun boede i den lille røde ejendom, der ligger på Tjærbyvej ligger over for Kollerupvej, jeg gik i samme klasse som Inge.
Længere inde ad Tjærbyvej, var der også en Købmand og et Ismejeri og en Damefrisør overfor lå der en Grønthandler og oppe af den lille vej, der er ved siden af, der boede Vognmand Ejby og i starten, som jeg husker det, så kørte han rundt med 2 heste spændt for sin vogn, når han var rundt og skifte skraldespande hos folk eller kom med koks og kul, men siden hen købte han en lastbil.
Der hvor Rema 1000 ligger nu, lå der et dobbelthus og i den ene ende boede der en mand, som på sin cykel havde efterspændt en lille trailer og deri stod der en stor spand, så kørte han rundt og samlede bl.a. bageriaffald ind og det brugte han til at fodre sine grise med, som han havde gående i et udhus bag ejendommen. Der ved siden af, langs med banen, lå der også en rød ejendom og der var en forretning, hvor de solgte sytråd og deslige.
På hjørnet af Tjærbyvej og Udbyhøjvej, lå der, inden der blev bygget Autoværksted, en Cykelhandler og der kunne vi stå og se ned på Rismølleåens vand, der løb i åen under vejkrydset og ned langs med banen og ud i fjorden, men nu er det hele rørlagt, men man kan da godt fornemme noget af åen ved at gå over på den modsatte fortov.

Jeg har mangen en gang stået på Perronen ved Dronningborg trinbræt og ventet på Hadsund Peter, som regel fordi jeg skulle til bal i Lem eller Spentrup og skulle jeg fra Randers til Dronningborg var det meget lettere at gå ned til Hadsundbanen og tage toget til Dronningborg.

Efter min skolegang var blev jeg ansat som arbejdsdreng i snedkeriet på Dronningborg Maskinfabrik, min far var også ansat der, men jeg blev sat til at hjælpe ved høvlen, det var Bette Christian, der var mester, jeg skulle bare sætte træ ind i høvlen, der så blev høvlet og fræset på alle side og kanter og det larmede ad helvede til.
Jeg var kun ansat der i ca 3 måneder, som jeg kom i lære som bager hos Bagermester H.G.Henriksen i 1959 og blev udlært i 1964.
Det var ikke altid let at komme op til kl.04:00 om morgenen, især ikke om sommeren, så var det altså svær at komme i seng i ordentlig tid.
Der var en svend der hed Mikael Tønning og efter jeg havde været i lære i 2 år blev svenden fyret og så var det bare med at hænge i og gik det for langsomt, sagde Mester
Nu skal du ikke holde ved det for længe”,det betød, at nu skulle jeg rubbe neglene.
Det var nu en god læreplads og Mester var ikke bange for at tage i byen og overlade resten af arbejdet til mig. Da jeg havde taget kørekort, var han heller ikke bleg for at overlade mig nøglerne til sin bil. Henriksen har en datter som hedder Helle, hun blev udlært på et Apotek, som defektrice – mener jeg der hedder, hun blev gift med Jørgen, som var journalist og siden læste til lærer. Jeg mener at vide, at de flyttede til Skive.
I min læretid var der altid ansat en pige i huset og den jeg husker bedst er Anni Ahm, hun blev gift med en komis og de overtog på et tidspunkt en Købmandsforretning i en by uden for Randers, jeg kan ikke huske navnet på byen.
 
Der var ikke de folk i Dronningborg, som Mester ikke kunne fortælle noget om, han vidste utroligt meget om, hvad folk foretog sig og ikke mindst med hvem og han kunne fortælle om, hvem der nu skulle på fjorden eller ikke mindst med hvem og hvad der skulle ske nede i sivene. Jamen, hvis jeg skulle berette om alt det, så bliver jeg ikke færdig foreløbig, men lad os nu se, det kan da være, at jeg skulle forfatte et kapitel eller to på et andet tidspunkt.

Hver morgen kom Vognmand Knud Sørensen og smed nogle kurve og kasser af, som de havde taget med på lastbilen, når de samlede mælkejunger ind fra bønderne i Albæk, Vestrup og Tjærby, det var brødkasser til rugbrød, franskbrød og wienerbrød, til forretningerne i de respektive byer. Kasserne med bestillingssedlerne blev læsset af på fortovet, inden de kørte på Randers Andelsmejeri og lossede mælken og når de så havde fået valle og andet retur gods med kom de omkring bageriet, som regel altid 3 eller 4 lastbiler og hente kasserne og kurvene, som vi så havde fået pakket og der vankede altid en ½ stang wienerbrød til hver, jeg husker Knud Sørensen, Den røde, Smukke, og de kunne nu hurtigt fortærer den stump wienerbrød og så kunne de fortælle historier, men om hvad de oplevede på deres mælketure rundt til de forskellige gårde, men efter et kvarters tid, så var de ude af døren igen.

I min læretid skulle man jo også på fagskole og det foregik oppe på det gamle sygehus på Hobrovej, det er nu nedrevet og der er var indrettet bageri i den gamle operationsstue. Vi gik på skole én gang om ugen og det var altid fra kl.14:00 til 18:00 og det var altså meget svært at holde sig vågen, når vi kom lidt hen på eftermiddagen.
Vores Faglærer hed Hansen og var en meget flink mand. Bagermester Henriksen var normalt skuemester, men da jeg skulle til svendeprøve kunne han ikke være skuemester, det var så en anden Bagermester, der var skuemester den dag, men Henriksen mødte da op om aftenen, da vi havde aflagt svendeprøve, men vi havde da en ganske normal arbejdsdag, selv om vi skulle til svendeprøve om eftermiddagen, men jeg fik da en masse gode tips.
Meget af det vi havde bagt kunne vi tage med hjem og det der blev tilbage blev delt ud til – ja, jeg ved ikke engang hvem der fik glæde af det.

Efter udstået læretid var jeg ansat som svend indtil jeg blev indkaldt til militærtjeneste. Jeg mødte ind den 2.februar 1964 på Søværnets Eksercerskole i Auderød og var der i 2 måneder og kom så ombord på Patruljefartøjerne (SDC-erne) som Hovmester, først på P 536 ”Neptun” og derefter P 533 ”Havfruen”, hvorfra jeg blev hjemsendt.
 
 

Jeg fik et sommerjob i Hvide Sande og efterfølgende blev jeg ansat hos Bagermester Egon Hvidberg, hvor jeg i 1972 opsagde mit job, da der blev konstateret, at jeg havde melallergi i middelsvær grad og blev erklæret 20% invalid.

Jeg bor i dag på en ejendom i Harridslev.


Fastelavnspiger og drenge:

 Tommy Jensen
Tommy Jensen som den aktive klovn
  
 

 

 Fastelavnspiger og drenge

Hvem kan sætte navn på:

 a:
 b:
 c:
 d: 
 e:
 f:
 g:
 h:
 i:
 j:
 k:
 l:
 m:
 n:

 
Fastelavns piger og drenge fra Dronningborg.

 


 

 1.  Vagn Nielsen
 2.  Torben
 3.  Vivi
 4.  Tove
 5.  ??
 6.  Tommy Jensen
 7.   Inge
 8.   ??
 9.   Anette Tams
 10  Lene
 11.  ??
 12. Ole Holst Nielsen
 13. ??

 Jeg mener, at jeg har sat de rigtige navne på, men de navne der mangler, kan jeg desværre ikke huske helt
korrekt. Så hvis du kan genkende dig selv eller du kender vedkommende, så lad mig det vide, så vil jeg anføre de korrekte navne.