Historiske Steder / Historiske steder: Oversigt / Torup/Landsby/Gård

                            Torup/Landsby/Gård


Torupgård
                                 Torupgård - Tjærbyvej 178


På det højeste sted i Ejerlaget Torup, nemlig ved Dronningborg Vejrmølle, (Dronningborg Maskinfabrik) skal der have ligget en Kirke og en Kirkegård. Da Møllehusets sokler blev lagt, formentlig i årene omkring 1877, gravede man ind i Kirkegården, hvorved mange knogler og navnlig hovedskaller kom frem. Kirken blev dog ikke eftersøgt, og nærmere oplysninger savnes.
Vejrmøllen brændte i 1915, og stedet må nu søges i sydlig retning før, men meget nær gården Rahrseje.
En søgning efter Kirkegården under omlægningen af gårdens have i marts 1945 afdækkede skeletterne af 5 lig på en flade af 2 x 1 m. liggende på grus i 75 cm. dybde og alle seende mod øst. To lå i hinandens forlængelse og så tæt, at det ene kranium hvilede mod det andets fødder.
Alle knogler var skøre og i forskellig grad af opløsning, dog var det lykkedes at afdække det ene skelet smukt og helt. Længdemål 154 cm, smal hoftevidde i forhold til skulderbredde, smukke stærke tænder med visdomstænderne fuldt udviklet. Skelettet lå med venstre arm strakt langs siden og højre hånd ind under hoften. Intet brud på kranium eller lemmer.
Ligene har været nedlagt uden kiste i en lidt afvigende retning ø-v og helt uden plan i n-s. Gravfeltet viste sig stærkt belagt og nærmest som en sammenstuvning. Nærmere forklaring på Gravstedets Art:
Kirkegaard - Krigergrav - Festkule - Rettersted gav fundet ikke; men knoglernes forskellige tilstand af opløsning kan måske tages som tegn på, at de ikke er nedlagt samtidigt, hvorved uligheden for en festgrav svinder. på stedet findes kvadre i flere forskellige mål med og uden skråkant og fastsiddende gammelt mørtel. De kan jo skrive sig fra en Kirke på stedet men kan også være tilført fra Dronningborg ved Møllens opførelse før 1784, og foreløbig har Kirken ikke vist sig.
En overlevering på Rahrseje vil mene, der har ligget et Kloster her, hvad sikkert er urigtigt og vel skyldes en sammensvejsning af vangenavnet Klostermarken, - gårdens vestre vang, - med Tanken på Kirkegården og rygterne om et Kartheuserbo i Tjærby.
Det sandsynlige her er vel, at Klostermarken har tilhørt et af Randers Klostre eller kanske gemmer på et minde om Torups forbindelse med Mariager.
Torup to gårde og Kvembæk Mølle i Gimming sogn havde tilhørt Axel Lagesen (Brok) til Clausholm (død 1498), som l496 skødede dette sit Jordegods og en Eng i Vestrup til Erik (Rosenkrantz) Ottesen, Ridder til Skern, som s.å. gav gårdene, Møllen og engen til 5 fattiges ophold i denne af ham stiftede Kjærlingegård i Mariager.
Efter giverens død (1505) vedstod Clausholms senere ejer, Rigshofmester Mogens Gøye, ikke afstaaelsen, men stævnede sagen for retten med det udfald, at han og arvinger burde beholde Torup, Møllen og engen, saa længe og indtil forstanderen i Mariager beviste, hvorledes Erik Ottesen og han havde fået fingre i dette Clausholmske jordegods. Mogens Gøye døde 1544, og børnene skiftede nu således, at Eskild til Gunderslevholm tog den ene Torupgård i arv, som han dog i 1552 mageskiftede til Kronen, mens søsteren, Fru Eline, fik den anden Gård med Mølle og eng.
Ved en såkaldt uendelig dom fældet 1555 af Jep. Friis m. fl. andre gode mænd havde den store lutherske reformator, Rigets Hofmester og største Jorddrot således forgrebet sig på de fattiges ejendele, og først 17 år senere og 8 år efter mandens død mødte fattigforstanderen frem for Kongen i Randers med en klage over Rigshofmesteren, fordi denne - som han mente med uret - havde tilrevet sig Kjærlingegårdens Gods.
Der udgik nu en kgl. ordre til Lensmanden i Mariager, Jørgen Lykke til Overgaard, om snarest at stævne arvingerne for Kongens Retterting til Gensvar og Bevis i Viborg, hvor Lensmanden vandt en påfaldende let sejr ved at fremlægge både Erik Ottesens gavebrev og Axel Lagesens skøde.
Torup med Mølle og Eng dømtes nu de fattige til, dog således at Eskild Gøye udlagde lige Gods et andet sted for denne Torupgård, som han havde byttet til Kronen, og de fattige i Kjærlingegården fik da en gård i Svingelbjerg (Rinds H.) og en i Erslev (Galten H.) i stedet.
Indtil den nyeste tid har Hr. Mogens været fremstillet som manden med de rene fingre overfor Kirkegodset, men desværre viser det sig her og andetsteds at være en fejltagelse.
Når Kongen ikke ønskede at slippe sin Torupgaard, var det fordi, han dengang - 1552 - skrabede Jord sammen til en Ladegaard for det lige ombyggede Randers Kloster.
Til den ende havde han netop taget Bjellerup tilbage fra Århus Hospital, og da denne gård og Torup lå skel om skel, er det en given sag, at Kronens Torupgård gled med, og den anden senere måtte følge.
Men da Torup ikke nævnes i det udlægsskøde på Dronningborg Slot og Ladegård, som i 1661 udstedtes til Peter v. Sprechelsens mor og heller ikke blandt det ledsagende Ommerbogods, kan der vel ikke være Tvivl om, at Torup nu er nedlagt og taget ind under Bjellerup Ladegårds marker.
Det stemmer med tilstanden i 1784, da hele Torup ejendom endnu den gang var agerjord under Dronningborg Hovedgård og uden anden bebyggelse end Ris og Vejrmøllegårdene, dog med en planlagt udstykning af hele Ejerlagets areal fra Rismøllebæk op langs Laphaugen over Moritsholmene, Klostermarken indtil Thorupdal og fjorden.
De to gamle Torupgårde forsvandt for tidligt til at sætte spor i de langt yngre matrikler, og skyldsætningen er derfor ikke kendt.
Nu oplyser retssagen, at de stod for 3½ Mark Pendinge, af hvilke 8 svarede til 1 Td. Smør, der jo regnedes lige med 12 Tdr. Hartkorn
Torup jordskyld i 1496 var da 5 Tdr. og 2 Skp. Landgilden heraf plus Melørten af en Kvernbæk Mølle og Oluf Friis's græsleje af engen i Vestrup var da ifølge retssagen det økonomiske rvgstød for de fem lemmers ophold i denne af Erik Rosenkrantz stiftede fattigfolks gård i Mariager.
En Landgilde baseret på smør uden ledsagende kornørte anses for ældgamme] og lagt på en tid, da bonden endnu væsentlig levede af kvægavl. Uheldigvis opgives den som en sum af begge gårde, og der kan da intet siges om deres oprindelse, om der må tænkes på en ligedelt større ejendom eller måske en adelig Sædegaard med Landbosted og Vandmølle.
Den lave skyld plus de øvrige værdier i gavebrevet kan næppe have oversteget 10 Tdr. Hartk., og da de omliggende Tjærby, Gimming og Lem var Kirkebyer, bør bygningen på Torup Kirkegård, om den lader sig hævde, ses som en Gårdkirke, og at yderligere vidnesbyrd om Ornmersyssels vældige antal af Kirker.
Imidlertid, en menighed til 10 Tdr. Hartk. kan ikke regnes en lang levetid, og 1496 lå Torup i Gimming Sogn, der altså her grænsede til fjorden, hvad også Lem Sogn i sin tid har gjort i arealerne mellem Rismøllebro og Meisners Bro ved Skandia.

(Engen i Vestrup var 1496 lejet ud til Oluf Friis til Gjesinggård (død 1501) og har vel ligget ved Barfodesholm, som han ogsaa havde i leje, men af af Essenbæk Kloster)

Gammel kort over området. De gamle stedmarkeringer er kun cirka-angivelser.                

                                                          
Torup
 
 
 
 
Afsnit 2      
                Torupgård


Torupgård var beliggende på Tjærbyvej og havde marker på begge sider af Tjærbyvej + der tilhørte ejendommen 2 store grusgrave. Ejendomme var et traditionelt drevet landbrug med kører, grise, heste og høns. Der var en stor urtehave, som gik fra stuehuset og ned til Tjærbyvej og der var mange frugttræer.
Der var som regel ansat 2 karle, som havde deres værelser over ved siden af hestestalden. Gårdens marker gik helt ned til engen ved fjorden og her gik hestene på græs, når de ikke var på arbejde i marken. Køerne gik også på græs om sommeren og de blev koblet sammen, da de skulle over Tjærbyvej og op langs urtehaven til kohuset, når de skulle ind og malkes eller ud på græs om morgenen. Der blev høstet med selvbinder, som var spændt for med 3 heste og negene blev sat i traver og når det skulle køres ind kunne vi fange mange mus, når negene blev forket op på høstvognen. 
Hvis du forstørrer billedet op, så kan du, på hjørnet af Dronningborg Alle' og Udbyhøjvej godt se, at der ligger en gammel betonbunker, som blev anvendt til beskyttelsesrum under krigen. Bunkeren bliver også omtalt i historien " Da mor var dreng" i afsnittet, benævnt "Krigen"
Torupgård
Midt på billedet, lidt til venstre ses Torupgård og lidt til højre ligger den lille grusgrav og marken bag bevoksningen tilhører Rahrseje og i nederste venstre hjørne kan man se kolonihaverne, og vejen er Mejlgårdsvej, som går hen til Kollerupvej. Vejen der går ned mod det venstre hjørne er Tårupgårdsvej, som siden er blevet forlænget op til Udbyhøjvej og fra Klostervej - ved de 2 huse, kan man godt se hvor Demstrup vej blev anlagt og på Klostervej er der endnu nogle parceller der endnu ikke er bebygget  

                                Området i starten af 50èrne
Torupgård og Klostervej
På dette billede kan du se, at bag bevoksningen ligger Torupgård og billedet er taget tidligere end det øverste billede, hvilket du kan se, at der på Udbyhøjvej stadig står vejtræer og ejendommen Tjærbyvej 76, som ligger midt i billedet, blev bygget i 1950-51 af Vand- og Gasmester Knud Smith og på Klostervej kan du se, at nr. 45 er bygget af Købmand Børge Precht, som havde købmandsforretning inde på Udbyhøjvej ved Rosendal ved siden af Bagerforretningen og Hultèn har endnu ikke bygget sin ejendom Klostervej 51 - lige over for Skjorte-fabrikken.
På Klostervej 55, hvor Handelsgartner John Andersen har sit gartneri, ses udbygningen, hvor der var installeret et stort kul fyr til opvarmning af de 2 store drivhuse, hvori der også blev dyrket en del stueplanter, foruden agurker og tomater. Der blev ligeledes eddikesyltet asier i store trætønder. Ved siden af drivhusene var der en del store mistbænke, hvor der blev dyrket udplantningsplanter af forskellige art.
Foran Klostervej 40, som på det tidspunkt må have været Møbelfabrik, som var ejet af Skjødt Nielsen, som havde en villa på Fjordvej hvis grund stødte op til Møbelfabrikkens grund, han byggede senere en udstilling til møbler ved siden af sin villa.
Foran fabrikken ligger der en lille bungalow, her boede Stensgård, de har en datter der hedder Anna. Jeg husker ikke navnet på beboerne i den næste ejendom, men vejen går om til Fjordvej og derfra ned til Bådelejet og til Sportsvej som går hen til Kaløvej. Men Fjordvej hedder i dag  Lyngsbæksvej. På hjørnet af Lyngsbækvej og Sportsvej bor William og Lizetta og jeg mener, at det er Lyngsbækvej 10 eller 12
 

                     Billede af Torupgård - taget i 1951

Torupgård 2
Ja, det er Torupgård i Dronningborg og gården er nu jævnet med jorden. Det var Martinus Møller der ejede gården og det var også hans grusgrave, der nu er opfyldte og der er bygget huse og lavet veje og så skulle man jo tro, at vejen fra Tjærbyvej til Udbyhøjvej var opkaldt efter gårdens navn, men det er ikke tilfældet. Gården hed Torupgård og vejen hedder Tårupgårds vej. Martinus Møller havde en husholder, som havde en søn, som jeg legede meget med, både på gården og på marken og især nede i haven, da der var nogle gode æbler og pæretræer. Min onkel arbejdede en overgang for Martinus Møller og jeg har været med i engen og hente heste, 2 store Jyske heste og min onkel red på den ene og jeg på den anden og det var uden sadel, men jeg kunne ikke skræve over den hesteryg og var ved at glide ned under hesten, men min onkel fik mig da hevet på ret køl. Ved høst, når negene som stod i traver og skulle køres ind, så var vi med, for der var altid mange mus at fange.
Øverst ved de fritstående vejtræer ligger Udbyhøjvej og fra Klostervej og langs Udbyhøjvej hen til og efter bevoksningen på Rahrseje blev Demstrup vej anlagt. Aller øverst ligger Dronningborg Hovedgård. Den hvide stribe der ses nede på marken er skinnelegemet til Hadsund-Peter.

Holger Pedersen skriver:

Vagn Nielsen Tak for en god fortælling, det er der nok mange der er glade for. Hej

Karen Rossen skriver:
Vagn Nielsen Det er skont at hore om Dronningborg, Udbyhojvej Tjaerbyvej, osv. Jeg kommer også fra Dronningborg og gik paa Randers Statsskole.

Lars Kristiansen skriver
Vagn Nielsen kan det ikke passe at sønnen hed Jens.
Vi gik i klasse sammen et par år, indtil gården blev jævnet, og der mener jeg, at familien flyttede til Fausing.
Boende selv på Klostervej

Vagn Nielsen skriver:
Lars Kristiansen Jeg kan desværre ikke huske sønnens navn og jeg er i tvivl om det var en husholderske, som Martinus Møller havde, det kan have været hans kone. I de første år fra 50'erne, så vi aldrig noget til hverken kvinden eller drengen og vi legede da senere sammen, i sær da de begyndte at bygge huse på Klostervej, men på et tidspunkt så vi ham ikke mere og om han har gået på Dronningborg Skole ved jeg ikke. Da jeg blev bydreng hos Henriksen var jeg af og til ude på Torupgård med brød, som regel rugbrød og den eneste jeg så var Martinus Møller. Han kørte i øvrigt i en Volvo 444.
Hvor boede du på Klostervej?

Lars Kristiansen skriver:
Vagn Nielsen boende i et af dobbelthusene i nr 25

Vagn Nielsen skriver:
Lars Kristiansen Jeg boede i nr. 43, men flyttede i 1968 til Harridslev
.
Lars Kristiansen skriver:
Vagn Nielsen så boende du næsten nabo til Hulte'n, hvor de boede privat?

Vagn Nielsen skriver:
Lars Kristiansen Ja, det er korrekt. Vi boede ved siden af Henning og Erna Hulten og lidt længere nede af Klostervej i nr. 51 boede Svend Erik Hulten og Signe, så dem kendte jeg udmærket. Jeg kom også selv på skjortefabrikken - en overgang hver dag. 😊😊

Vagn Nielsen skriver:
Karen Rossen Kære Karen! Tusind tak for dit indlæg. Jeg er også fra Dronningborg og gik på Randers Statsskole og gik ud af skolen i 1976. Hvis du vil læse mere om Dronningborg, så vil jeg anbefale dig at læse vores hjemmeside, som du finder herhttps://www.dronningborghistorier.dk

 
              .