Kapitel VIII

                    Dronningborg Kommune
                          bliver til - Litra III
                                          
                   

De første spirer til en kommune
Ønsket om en uafhængig og selvstændig kommune har ligget latent i distriktet meget langt tilbage i tiden, men først omkring 1890 omtales "Distriktet" officielt. Det drejer sig især om de økonomiske mellemværender for de ydelser, der omfatter kirkelig betjening samt fattigvæsen og skolevæsen.
Endvidere nævnes der også i referaterne, hvem der repræsenterer distriktet ved byrådsmøder, hvor der behandles sager fra distriktet. Repræsentanterne er valgt for en 3-årig periode med mulighed for genvalg.
I 1890 nævnes proprietær Langballe, der har siddet til 1896, dernæst Partikulier R.Jensen, Aldersro. Dernæst Tømrermester Christen Madsen, Bjellely i 1904.
I byrådsreferaterne omtales de også med betegnelsen "Sognerådsformand", hvilket tyder på, at der har været en bestyrelse for distriktet. Som sognerådsformand nævnes i 1899 Handelsgartner A. Steensen, Rolighed og i 1904 N.P. Nielsen, Rahrseje.

En betænkning
Årene går, befolkningstallet øges, og kravene om selvstændighed bliver mere og mere pågående.
Det får til følge, at der nedsættes et udvalg på tre medlemmer fra Randers: Ankerstjerne, Elle og Trampenberg, der skulle gennemarbejde hele det omfattende emne, der skulle udmunde i en betænkning til byrådet. Denne betænkning er en "større sag", og skal ikke bringes her.

Det er interessant at bemærke, at skatteprocenten i Randers på den tid var på 6%, hvoraf de 4% gik til Skole og Fattig og Kirkevæsen.