De 8 kapitler er direkte kopier fra den gamle hjemmeside: http://www.donline.dk

                                 Kapitel V
                      Dronningborg's Historie

                                       Torup


                    Torup gård Udbyhøjvej    
                         Torupgård - Tjærbyvej        
      
 
På det højeste sted i Ejerlaget Torup, nemlig ved Dronningborg Vejrmølle, (Dronningborg Maskinfabrik) skal der have ligget en Kirke og en Kirkegård.
Da Møllehusets sokler blev lagt, formentlig i årene omkring 1877, gravede man ind i Kirkegården, hvorved mange knogler og navnlig hovedskaller kom frem. Kirken blev dog ikke eftersøgt, og nærmere oplysninger savnes.

Vejrmøllen brændte i 1915, og stedet må nu søges i sydlig retning før, men meget nær gården Rahrseje.

En søgning efter Kirkegården under omlægningen af gårdens have i marts 1945 afdækkede skeletterne af 5 lig på en flade af 2 x 1 m. liggende på grus i 75 cm. dybde og alle seende mod øst. To lå i hinandens forlængelse og så tæt, at det ene kranium hvilede mod det andets fødder.
Alle knogler var skøre og i forskellig grad af opløsning, dog var det lykkedes at afdække det ene skelet smukt og helt. Længdemål 154 cm, smal hoftevidde i forhold til skulderbredde, smukke stærke tænder med visdomstænderne fuldt udviklet.
Skelettet lå med venstre arm strakt langs siden og højre hånd ind under hoften. Intet brud på kranium eller lemmer.
Ligene har været nedlagt uden kiste i en lidt afvigende retning ø-v og helt uden plan i n-s. Gravfeltet viste sig stærkt belagt og nærmest som en sammenstuvning.

Nærmere forklaring på Gravstedets Art:
Kirkegaard - Krigergrav - Festkule - Rettersted gav fundet ikke; men knoglernes forskellige tilstand af opløsning kan måske tages som tegn på, at de ikke er nedlagt samtidigt, hvorved uligheden for en festgrav svinder. på stedet findes kvadre i flere forskellige mål med og uden skråkant og fastsiddende gammelt mørtel.

De kan jo skrive sig fra en Kirke på stedet men kan også være tilført fra Dronningborg ved Møllens opførelse før 1784, og foreløbig har Kirken ikke vist sig.

En overlevering på Rahrseje vil mene, der har ligget et Kloster her, hvad sikkert er urigtigt og vel skyldes en sammensvejsning af vangenavnet Klostermarken, - gårdens vestre vang, - med Tanken på Kirkegården og rygterne om et Kartheuserbo i Tjærby.

Det sandsynlige her er vel, at Klostermarken har tilhørt et af Randers Klostre eller kanske gemmer på et minde om Torups forbindelse med Mariager.

Torup to gårde og Kvembæk Mølle i Gimming sogn havde tilhørt Axel Lagesen (Brok) til Clausholm (død 1498), som l496 skødede dette sit Jordegods og en Eng i Vestrup til Erik (Rosenkrantz) Ottesen, Ridder til Skern, som s.å. gav gårdene, Møllen og engen til 5 fattiges ophold i denne af ham stiftede Kjærlingegård i Mariager.

Efter giverens død (1505) vedstod Clausholms senere ejer, Rigshofmester Mogens Gøye, ikke afstaaelsen, men stævnede sagen for retten med det udfald, at han og arvinger burde beholde Torup, Møllen og engen, saa længe og indtil forstanderen i Mariager beviste, hvorledes Erik Ottesen og han havde fået fingre i dette Clausholmske jordegods. Mogens Gøye døde 1544, og børnene skiftede nu således, at Eskild til Gunderslevholm tog den ene Torupgård i arv, som han dog i 1552 mageskiftede til Kronen, mens søsteren, Fru Eline, fik den anden Gård med Mølle og eng.

Ved en såkaldt uendelig dom fældet 1555 af Jep. Friis m. fl. andre gode mænd havde den store lutherske reformator, Rigets Hofmester og største Jorddrot således forgrebet sig på de fattiges ejendele, og først 17 år senere og 8 år efter mandens død mødte fattigforstanderen frem for Kongen i Randers med en klage over Rigshofmesteren, fordi denne - som han mente med uret - havde tilrevet sig Kjærlingegårdens Gods.

Der udgik nu en kgl. ordre til Lensmanden i Mariager, Jørgen Lykke til Overgaard, om snarest at stævne arvingerne for Kongens Retterting til Gensvar og Bevis i Viborg, hvor Lensmanden vandt en påfaldende let sejr ved at fremlægge både Erik Ottesens gavebrev og Axel Lagesens skøde.
Torup med Mølle og Eng dømtes nu de fattige til, dog således at Eskild Gøye udlagde lige Gods et andet sted for denne Torupgård, som han havde byttet til Kronen, og de fattige i Kjærlingegården fik da en gård i Svingelbjerg (Rinds H.) og en i Erslev (Galten H.) i stedet.

Indtil den nyeste tid har Hr. Mogens været fremstillet som manden med de rene fingre overfor Kirkegodset, men desværre viser det sig her og andetsteds at være en fejltagelse.
Når Kongen ikke ønskede at slippe sin Torupgaard, var det fordi, han dengang - 1552 - skrabede Jord sammen til en Ladegaard for det lige ombyggede Randers Kloster.
Til den ende havde han netop taget Bjellerup tilbage fra Århus Hospital, og da denne gård og Torup lå skel om skel, er det en given sag, at Kronens Torupgård gled med, og den anden senere måtte følge.

Men da Torup ikke nævnes i det udlægsskøde på Dronningborg Slot og Ladegård, som i 1661 udstedtes til Peter v. Sprechelsens mor og heller ikke blandt det ledsagende Ommerbogods, kan der vel ikke være Tvivl om, at Torup nu er nedlagt og taget ind under Bjellerup Ladegårds marker.
Det stemmer med tilstanden i 1784, da hele Torup ejendom endnu den gang var agerjord under
Dronningborg Hovedgård og uden anden bebyggelse end Ris og Vejrmøllegårdene, dog med en planlagt udstykning af hele Ejerlagets areal fra Rismøllebæk op langs Laphaugen over Moritsholmene, Klostermarken indtil Thorupdal og fjorden.

De to gamle Torupgårde forsvandt for tidligt til at sætte spor i de langt yngre matrikler, og skyldsætningen er derfor ikke kendt.
Nu oplyser retssagen, at de stod for 3½ Mark Pendinge, af hvilke 8 svarede til 1 Td. Smør, der jo regnedes lige med 12 Tdr. Hartkorn  Torup jordskyld i 1496 var da 5 Tdr. og 2 Skp. Landgilden heraf plus Melørten af en Kvernbæk Mølle og Oluf Friis's græsleje af engen i Vestrup var da ifølge retssagen det økonomiske rvgstød for de fem lemmers ophold i denne af Erik Rosenkrantz stiftede fattigfolks gård i Mariager.

En Landgilde baseret på smør uden ledsagende kornørte anses for ældgamme] og lagt på en tid, da bonden endnu væsentlig levede af kvægavl. Uheldigvis opgives den som en sum af begge gårde, og der kan da intet siges om deres oprindelse, om der må tænkes på en ligedelt større ejendom eller måske en adelig Sædegaard med Landbosted og Vandmølle.

Den lave skyld plus de øvrige værdier i gavebrevet kan næppe have oversteget 10 Tdr. Hartk., og da de omliggende Tjærby, Gimming og Lem var Kirkebyer, bør bygningen på Torup Kirkegård, om den lader sig hævde, ses som en Gårdkirke, og at yderligere vidnesbyrd om Ornmersyssels vældige antal af Kirker.

Imidlertid, en menighed til 10 Tdr. Hartk. kan ikke regnes en lang levetid, og 1496 lå Torup i Gimming Sogn, der altså her grænsede til fjorden, hvad også Lem Sogn i sin tid har gjort i arealerne mellem Rismøllebro og Meisners Bro ved Skandia.

(Engen i Vestrup var 1496 lejet ud til Oluf Friis til Gjesinggård (død 1501) og har vel ligget ved Barfodesholm, som han ogsaa havde i leje, men af af Essenbæk Kloster)

Gammel kort over området. De gamle stedmarkeringer er kun cirka-angivelser.

                           Torup - Dronningborg